Et solidt håndværk med en lille tåre i øjenkrogen
Det var kun fordi, at jeg læste en rosende anmeldelse af Niels Ellegaards og Henrik Lykkegaards sketch, Livet – hvor svært ka’ det være?, om to mænds liv skildret baglæns fra der, hvor mørket sænker sig over de to mænds gråsprængte hukommelse tilbageskridende mod barndommens lyse sommerdage med kig til nøgne damer og kammeratskabets spirende glæde, at jeg endte med at forlade stuens varme hygge og endnu en fodboldkamp på flimmeren, og kom jeg til at fortryde det?
Slet ikke. Ikke så meget på grund af stykkets store kunstneriske kvaliteter, for ret beset var det en forholds banal lille ting uden den helt store dybde eller dristige afsløringer, men det er altid en oplevelse at opleve dygtige kunstnere live og med de to gummifjæs, Ellegaard & Lykkegaard, som det eneste og absolutte midtpunkt, blev jeg ikke skuffet.
Der blev vist solidt håndværk, og en lille tåre i øjenkrogen blev det også til, når de to venners op- og nedture blev karikeret op i fuld størrelse, så det også kunne ses og forstås helt oppe på 14. række, hvor man i DMHs bløde stole og ditto mørke med en øl i hånden endnu en gang kunne glæde sig over, at fremsynede mennesker fandt midler og plads til dette hus og den kultur, som vi efterhånden er ret godt forvendt med her i Fresse – mer af det, tak!
Der blev også plads til lidt refleksion over forskellen på sidste uges oplevelse i selskab med d’herrer Hvam og Øgendahl og så denne med Ellegaard og Lykkegaard. Om hvordan humor og lune kan komme til sin ret på flere måder og ikke kun med Hvams og Øgendahls lårklaskende pik og patter komik. Begge dele virker, men måske på forskellige publikum, for det var absolut et modent et af slagsen, der denne aften var kommet i godt selskab med Folketeatrets folkelige flok og Frederikshavn Teaterforenings initiativrige ildsjæle.
