Et spørgsmål om match: Alle værktøjer skal i brug

Det er på alle måder glædeligt, og det kan også mærkes i den fagligt funderede A-kasse, hvor jeg har mit daglige arbejde. Efterspørgslen på arbejdskraft er stigende, og visse brancher kan notere sig begyndende vanskeligheder med at rekruttere de folk, de mangler.

Nu er det jo ikke fordi, vi ikke har ledige borgere i vores kommune. Men det er ikke altid, at de ledige matcher de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Her har vi en stor fælles opgave i det kommunale, i fagbevægelsen og hos de lokale arbejdsgivere.

Hvis man nærstuderer den til rådighed værende ledige arbejdsstyrke - i det mindste indenfor det ufaglærte område - så vil man notere sig, at der er tre hovedgrupper: Mænd i 50+ alderen og ledige kvinder i samme aldersgruppe. Ledige, der typisk har haft et langt arbejdsliv på nogle virksomheder, der ikke findes her mere. Stabil, gedigen arbejdskraft, der med den rette opkvalificering - og efterfølgende arbejdsgivere, der er villige til ikke at hænge sig i dåbsattesten - har adskillige gode år tilbage på arbejdsmarkedet.

Den tredje gruppe ledige er nytilkommen, men stærkt voksende. Virksomheder har i mange år importeret arbejdskraft til fiskeindustrien, hotellerne og rengøringen. Folk i den gode arbejdsdygtige alder mellem 20 og 40 år. Mange af disse relativt unge mennesker - primært fra Østeuropa - har bosat sig i kommunen med børn, der nu går i vore skoler og daginstitutioner. De har et ønske om at bygge deres fremtid her, og de er velkomne, men problemerne opstår, når de ikke længere er i beskæftigelse hos de arbejdsgivere, der i sin tid bragte dem hertil. Mange taler ikke dansk - enkelte ikke engang engelsk.

Her har vi en stor fælles opgave. Disse mennesker skal lære dansk - som det første - og de gældende tilbud er efter min opfattelse ikke hverken effektive eller intensive nok. Men endnu vigtigere: Vi skal have arbejdsgiverne på banen! Kommunalt består opgaven i at sætte turbo på med skærpede krav om at lære dansk - og sprogskoletilbud, der matcher disse krav. Og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter skal disse unge mennesker sluses ind i de brancher, der sukker efter arbejdskraft. Gennem kurser, praktikker og sidemandsoplæring.

Det giver ingen mening at ville importere yderligere arbejdskraft, når vi ikke engang fuldt ud beskæftiger de, der allerede har bosat sig her. Man skal være mere åbne for at uddanne og ansætte de lidt ældre, der uforvarende var havnet i brancher, der ikke længere findes i vort lokalområde. Og sidst men ikke mindst: Vi skal tage bedre hånd om de unge, der ikke har fået sig en uddannelse. Som i en periode har været ledige eller er i vildrede med, hvor de kan have en plads i det store samfundsmaskineri. Praktikker, voksenlære, almindelige lærepladser, jobrotation. Alt sammen skal munde ud i faste ansættelser – vel at mærke på danske vilkår og til en overenskomstmæssig løn!

Alle værktøjer i kassen skal i brug. Hvor der ikke er et match mellem udbud og efterspørgsel, har vi et fælles ansvar for at skabe et match.

Det vil SF arbejde for i det kommende byråd.