Gå til hoved-indhold
07. december 2022 - kl. 13.12

EUC Nord bygger om igen: Maskinværksted flyttet

  • 1 af 5
    FOTO: EUC Nord
  • 2 af 5
    FOTO: EUC Nord
  • 3 af 5
    FOTO: EUC Nord
  • 4 af 5
    FOTO: EUC Nord
  • 5 af 5
    Se flere fotos under artiklen.
Af: Kanal Frederikshavn

EUC Nord i Frederikshavn bygger igen om. Denne gang er maskinværkstedet flyttet, og der er gjort klar til næste ombygning.

I EUC Nords gamle maskinværksted på Hånbækvej har mange frederikshavnere lært et håndværk gennem årene. Her står drejebænke, som er henved 50 år gamle og stadig fine til den elementære maskinlære. Det er et af de ældste værksteder på skolen, men tiderne skifter og pladsen skal nu bruges af Autobranchens Udviklingscenter (AUC), der udvider på ny.

Derfor flytter man maskinværkstedet og gør det lidt mindre. Og lige om lidt flytter AUC ind i de rømmede lokaler, der i mellemtiden er gjort i stand til at huse nogle af 3.200 kursister AUC forventer i 2023. Lokalet er så småt taget i brug, men der kommer en officiel indvielse i starten af 2023.

Som det ses på billederne, var der en bid brød til gæsterne, der bestod af ansatte på EUC Nord. Smede- og maskinafdelingen er glade for det nye værksted, der er indrettet, så grundforløb, hovedforløb og efteruddannelse kan bruge det.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...