Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.01.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

EUC Nord holder virtuel infoaften på Facebook

Grundet COVID-19-restriktionerne holder EUC Nord i Frederikshavn kun virtuel infoaften mandag 11. januar – den fysiske del udsættes.

 

På EUC Nord har man glædet sig til at få besøg af folkeskoleelever fra Frederikshavn, Sæby, Skagen og omegnsbyerne.

På grund af de skærpede restriktioner har skolen imidlertid måttet aflyse at få fysisk besøg. Man bibeholder dog den virtuelle del, som skolen vil køre via Facebook. Man vil desuden forsøge at gennemføre det fysiske arrangement senere. Rektor for htx, Karsten Asmussen siger:

- Vi havde glædet os til at få besøg af folkeskoleeleverne. Rigtig mange af dem har ikke været i brobygning eller fået besøg af os, som de normalt gør. Derfor fornemmer vi, at der er behov for at lukke dørene op, og vi har derfor valgt at gennemføre vores infoaften virtuelt gennem vores Facebook-sider.

Man skal ikke tilmelde sig, men blot gå på siden eucnord.dk/tilmeld, klikke ind på den/de uddannelser man vil høre mere om og like Facebook-siden. Så vil man få en Facebook-notifikation, når vi starter rundturene på mandag fra kl. 18.

På EUC Nord kan man få en virtuel rundtur hos Det tekniske Gymnasium htx samt eud-uddannelserne Teknik, Metal & Motor og Energi & Byggeri.

Rundturen varer 30-60 minutter og byder på videorundtur på skolen samt information om de enkelte fag via lærere. Grundet restriktionerne har man valgt at lade eleverne blive hjemme. Men der vil være mulighed for at stille spørgsmål og have en chat-dialog med en vejleder og de enkelte lærere.

Karsten Asmussen håber, der bliver mulighed for at besøge skolen, inden der skal vælges ungdomsuddannelse. Ellers vil man på en anden måde sørge for, at interesserede kan møde nogle af de mange elever.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close