Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.06.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

FfI Brydning: Årets Ungdomsklub 2021

FfI Brydning har i år modtaget prisen som Årets Ungdomsklub 2021. Med prisen følger ligeledes en check på 2.500 kr. fra Dansk Brydeforbund.

 

Titlen som Årets Ungdomsklub er en stor ære at få og et bevis på, at det store arbejde, som hver dag gøres i klubben i Frederikshavn, bliver bemærket og anerkendt.

FfI Brydning har, trods COVID-19, formået at holde et stabilt medlemstal, og der er det seneste år sket en fremgang i medlemstallet, særligt hos de unge brydere, både piger og drenge. Faktisk har FfI Brydning landets største pigeafdeling. Dygtige trænere, fantastisk kammeratskab og højt til loftet er nogle af de ting, der kendetegner FfI Brydning.

Der er hold for de helt små (3-6 år), hvor det motoriske er i højsædet, og hvor det at have det sjovt, mens børnene bevæger kroppen, er det vigtigste. På de større hold arbejdes der fortsat med det motoriske og styrke, men her tilsættes teknikkerne i brydning og kamptræning.

Fælles for alle hold i FfI Brydning er, at det er et rart sted at komme, og alle er velkomne - om du bryder, som en del af udviklingstruppen, eller du bare synes træning og fællesskab er det fedeste. Der er dedikerede trænere, som formår at skabe en kultur og en klub, hvor der er højt til loftet og plads til alle, uanset niveau, ambitioner og alder.

FfI Brydning har lagt et meget stort stykke arbejde i at udbrede kendskabet til brydesporten og fastholdelse af medlemmer. Der er blandt andet investeret i reklamefilm, forsøgt rekruttering gennem kontakt til skoler og institutioner og en stor indsats på de sociale medier.

- Internt i klubben ved vi, at det sociale spiller en kæmpe rolle i forhold til, om vores børn og unge har lyst til at komme og blive i klubben, hvorfor der bruges mange timer og meget energi på netop at skabe gode sociale fællesskaber. Titlen som Årets Ungdomsklub er en pris for og til hele klubben. Vi skaber klubben sammen og er utrolig stolte over både titlen, men også den klub, vi sammen er en del af, lyder det fra FfI Brydning.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Charlotte Thaarup

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close