Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.09.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

FfI: Spil fodbold i Guld-Haralds Venner

FfI's veteraner har flere års gode erfaringer med de mange positive effekter af motionsfodbold for drenge af en vis alder.
Guld-Haralds Venner er et nyt fodboldhold for mænd, der har været igennem et forløb med prostata-cancer.

 

Fællesskab og nye kammerater, som er i samme båd som dig. Det er tilbuddet i Guld-Haralds Venner - et nyt tiltag i FfI og FC Prostata, der er fodbold for mænd, der har eller har haft prostatakræft.

FC Prostata findes i dag i cirka 20 klubber i Danmark, og turen er nu kommet til FfI i Frederikshavn.

FC Prostata begyndte i 2012, og erfaringerne er ikke til at tage fejl af: Motionsfodbold har mange positive effekter for mænd med prostatakræft. Fodbold i FC Prostata giver venskaber, et fællesskab med ligesindede og et løft i livskvaliteten.

Motionsfodbold forebygger helbredsproblemer og modvirker bivirkninger fra cancerbehandlingen, for eksempel overvægt og svage knogler.

Der er relativt få omkostninger ved at etablere fodboldhold lokalt, og gevinsten er stor, både for den enkelte og i det samfundsøkonomiske perspektiv.

Man behøver ikke at være opereret for prostatakræft for at være med. Andre med lignende nedsat fysisk funktionsevne er også velkomne. Og du kan være med, uanset om du er semi-prof eller aldrig tidligere har snøret fodboldstøvlerne.

Træningen foregår i første omgang én gang om ugen, og deltagerne kommer gennem såvel opvarmning, øvelser som spil på mål.

Planen er, at der skal spilles hver torsdag fra kl. 10-11 på Fodboldvej i Frederikshavn. Første gang bliver torsdag 1. oktober. Medbring kondisko og tøj du kan bevæge dig i. Du kan klæde om på Fodboldvej, men kan også komme omklædt.

FfI tager selvfølgelig hensyn til alle gældende COVID-19-restriktioner.

Ønsker du at være med, kan du kontakte Allan Sørensen allan_soransen@gmail.com, 5051 3225, eller Pauli Jørgensen: pauli@outlook.dk, 40274266.

Legendariske Harald Nielsen lægger navn til FC Prostata-holdet i FfI. Guld-Harald, der led af prostatakræft, døde 11. august 2015.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close