Gå til hoved-indhold
22. oktober 2019 - kl. 23.10

FfI tog point fra Harken: SEIF rykker op i serie 2

  • 2 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 3
    Mads Færch:- Det var ikke til at holde ud, men FfI's unge drenge kæmpede godt.
Af: Michael Frederiksen

Strandby/Elling/Nielstrup IF (SEIF) rykkede sent tirsdag aften op i serie 2, da FfI's tredjehold overraskende tog point fra Harken. 2-2 endte kampen på kunstgræsset i Bangsbo Freja - endda efter en FfI-føring på 2-0.

- Det var ikke til at holde ud, men FfI's unge drenge kæmpede godt. De holder den hjem. Det er dejligt at se. Nu skal vi hygge os med en masse bajere, smilte Mads Færch, én af mange glade SEIF-spillere, som fra sidelinjen heppede på FfI.

Netop SEIF og FfI er ellers ikke ligefrem hjerteklubber. Som bekendt begyndte sæsonen med en FfI-protest mod SEIF, der benyttede en ulovlig spiller på kun 15 år. FfI vandt protesten - til stor irritation for SEIF. Paradoksalt nok hjalp FfI tirsdag aften SEIF op i serie 2.

Kan I klare jer i serie 2?


- Vi skal kæmpe med hjertet, og så er vi bare bedre i Strandby. Vi er bare bedre, griner Mads Færch, mens holdkammeraterne tiljubler ham i baggrunden.

U17-spillerne Nikolaj Holst Larsson og Thawng Hlawn Ceu bragte FfI på 2-0 i første halvleg, men Harken udlignede efter pausen og jagtede også det sejrsmål, som ville have holdt liv i klubbens oprykyningsdrømme.

FfI ligger med to runder igen fortsat til nedrykning, men holdet er nu kun to point fra Kvissel-Ravnshøj IF på kvalifikationspladsen og tre point fra Hjørring Frem i sikkerhed. FfI møder KRIF hjemme i sidste spillerunde, og FfI er bedst indbyrdes med Hjørring Frem, så håbet om at undgå nedrykning er fortsat lysegrønt hos de rød- og sortstribede.

SEIF kan nu spille uden nerver i de sidste par kampe - og dog. Holdet mangler stadig en sejr for at være sikker på at vinde Sparekassen Vendsyssel Ligaen. 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...