Gå til hoved-indhold
24. februar 2020 - kl. 11.02

FfI's tophold blev presset, men vandt med fire mål

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
    Casper Holmen scorede 11 mål og havde 10 målgivende afleveringer.
Af: Michael Frederiksen

FfI's herrer snuppede søndag sin 15. sejr i træk i 2. division i håndbold. Dermed er holdet fortsat tre point foran Aars med fem runder igen. Netop himmerlændingene møder FfI i sin næste hjemmekamp.

I modsætning til de fleste andre kampe i denne sæson var der søndag eftermiddag spænding på i Idrætshallen. 10 minutter før tid var stillingen mellem FfI og Nørre Djurs 27-27, men hjemmeholdet var stærkest i slutfasen og vandt 32-28.

- Der er mange, som byder ind offensivt, men Casper Holmen skilte sig ud. 11 mål og 10 målgivende afleveringer var meget afgørende for det positive resultat, konstaterer FfI's træner, Rasmus Jensen.

De to hold fulgtes ad igennem det meste af kampen, og selv om FfI kom foran med tre mål i anden halvleg, bragte Nørre Djurs alligevel balance i regnskabet, inden FfI's tophold satte skabet på plads.

- Det var en dejlig sejr. Nørre Djurs spiller en rigtig god kamp, men jeg synes også, at vi til tider spiller noget under niveau. Specielt i første halvleg kunne vi ikke være vores indsats bekendt. Dårligt forsvarsspil og for meget fokus på alt andet end egen præstation gjorde, at Nørre Djurs fik for let ved at hænge fast. Heldigvis fik vi tingene vendt rundt i anden halvleg, og det er jo også kunsten at vinde på en dag, hvor ikke alt fungerer optimalt, siger Rasmus Jensen.

På fredag venter en svær udekamp mod Stoholm, der ligger på tredjepladsen, men allerede i morgen rejser FfI til Aarhus for at spille pokalkamp mod AGF.

Næste hjemmekamp er fredag 6. marts kl. 19.30 i Idrætshallen. Her får FfI besøg af Aars. Her kan FfI i bedste fald øge sit forspring til fem point med tre runder igen. Det bliver et brag af en topkamp, som i praksis kan afgøre oprykningen.

FfI's målscorere mod Nørre Djurs:
Casper Holmen 11
Sebastian Andersen 6
Steffan Stollig Christensen 6
Mads Epsensen 4
Mikael Fellov 3
Daniel Holmen 1
Christian Lykke 1

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...