Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.09.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Fodboldturnering for små med fokus på Verdensmål

Børnehuset Bangsbo og Skovbørnehaven, en del af Distrikt Vest, har særlig fokus på Verdensmålet Sundhed og Trivsel.

 

Sundhed og Trivsel handler om at bevæge sig og have det sjovt sammen med børnehavevenner på tværs af husene.

Mandag formiddag mødtes Børnehuset Bangsbo og Skovbørnehaven til fodboldturnering på Bangsbo Frejas baner.

Begge børnehaver mødte fuldtalligt op. Nogle for at spille fodbold og andre som heppekor.

Der var lavet banner og pomponer, og humøret var højt. Madpakkerne var i taskerne, og drikkedunken var fyldt op med vand til de aktive spillere.

Denne gang var det drengene, der skulle spille mod hinanden. Skoven, Girafstuen, Bjørnestuen og Uglestuen.

Uglestuen løb med pokalen, men det var ikke det vigtigste. Venskaber og motion var det, der var i fokus.

Der var diplomer til alle fodboldspillerne, som drog hjem med smil på læben og røde kinder.

Næste gang er det pigerne, der skal spille mod hinanden. Det ser de frem til.

- Tak til vores "professionelle" dommer Per Christensen og pædagog/træner Peter Christensen for et godt arrangement, og ikke mindst tak til fodboldklubben Bangsbo Freja for lån af bane og fodbolde, lyder det fra Børnehuset Bangsbo og Skovbørnehaven.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Mette Hesthaven

FOTO: Mette Hesthaven

FOTO: Mette Hesthaven

FOTO: Mette Hesthaven

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close