Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.09.2021 | Af: Michael Frederiksen

Første spadestik til Skagen Padelcenter

I går blev første spadestik til Skagen Padelcenter taget. Går alt efter planen, bliver der spillet indendørs padel i Skagen i juleferien.

 

- Vi går for alvor i gang med byggeriet i løbet af de næste par uger, siger Henrik Geisler, som sammen med Allan Kolbro Nielsen står bag padelcentret.

Skagen Padelcenter tilbyder tre double- og to singlebaner. Bliver det en succes, er der mulighed for at udvide med flere baner.

- Vores ambition er at lave et moderne og lækkert padelcenter, som tiltrækker skagboerne og virksomhederne samt deres medarbejdere og forretningsforbindelser, siger Allan Kolbro Nielsen.

Der opføres padelbaner på livet løs i hele Danmark. Indendørs placeres mange af banerne i ældre lagerhaller. Det bliver helt anderledes i Skagen, hvor der er tale om et nybyggeri med højt til loftet og en god atmosfære omkring banerne.

Det er Fjordbak Byg, som opfører Skagen Padelcenter.

- Henrik Fjordbak er selv gammel sportsmand, så han ved, hvad det går ud på. Der er en god kemi mellem os, og vi taler det samme sprog, forklarer Allan Kolbro Nielsen, som bor i Skagen med sin kone og to børn.

Henrik Geisler bor i Frederikshavn med sin kone, mens parrets søn studerer i Herning.

- Gæsterne vil opleve, at Skagen Padelcenter bliver et familieprojekt, hvor vi alle hver især engagerer os og arbejder for at gøre det til et populært og hyggeligt sted at komme, siger Henrik Geisler.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close