Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.10.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Foredrag med Julius Mygind i Ravnshøj

Onsdag 6. oktober er der mulighed for at komme til et spændende foredrag med Julius Mygind i Sognehuset i Ravnshøj. Foredraget er for unge mellem 14 og 16 år og deres forældre.

 

- Dette foredrag har fokus på udfordringer med skole, trivsel, selvværd og selvtillid, fremtidsbekymringer samt mødet med sex og stoffer. Foredraget giver de unge motivationen til at blive den bedste udgave af dem selv, siger Julius Mygind.

Han oplever i sit daglige virke som foredragsholder og coach, at ovenstående problematikker i stigende og bekymrende grad udfordrer de unge- ikke mindst som konsekvens af de sociale medier.

- Mange unge føler, at de har "forkerte" tanker, og at ingen kan forstå dem. Foredraget hjælper de unge til at finde deres egen indre stemme og motivationen til at blive den bedste udgave af dem selv for således at kunne skabe et sundt og solidt ståsted i livet. Som ung har man tendens til at finde nogen, man kan spejle sig i. Med mine værktøjer - kombineret med min fortælling - tilbyder jeg de unge en sund, inspirerende og motiverende rollefigur, fortæller Julius Mygind.

Der vil være mulighed for at købe kage, te/kaffe og vand i Sognehuset. Det er gratis at deltage, men arrangøren - Åsted-Skærum-Kvissel Menighedsråd - beder om tilmelding på mail.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close