Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.01.2021 | Af: DEBAT-INDLÆG

Formand: Glædeligt med fem mio. kr. til cykelstier

Formand Karsten Thomsen: - Vi er af den overbevisning, at vi når frem til en rigtig fin aftale, der fremmer sikkerheden for cyklisterne i kommunen.
Formand for Teknisk Udvalg, Karsten Thomsen, har skrevet dette indlæg: Vi socialdemokrater prioriterede ved budgetlægningen 2021 penge til cykelstier, det gælder både vedligeholdelse og nye cykelstier.

 

Derfor er det glædeligt, at der blev afsat fem millioner kroner til cykelstier, men som tommelfingeregel siger man, at en ensporet-cykelsti koster cirka en million kroner pr. kilometer og en tosporet-cykelsti koster cirka 1,5 millioner kroner pr. kilometer.

I budgettet for 2020 blev det besluttet, at der skal laves en cykelsti-rapport. Hvis alle ønsker i denne rapport skal opfyldes, skal der findes 283 millioner kroner, hvilket ikke ligger lige for – derfor besluttede vi socialdemokrater i Teknisk Udvalg at se på, om der var andre muligheder for derefter at forelægge dem for den øvrige del af Teknisk Udvalg.

Vores forslag var, at vi skal se på, hvor langt vi eventuelt kan komme med at lave 2 minus 1 veje og samtidigt afsætte penge til at optimere nogle af cykelstierne. Hvis vi afsætter cirka 1,5 millioner kroner til optimering af de eksisterende cykelstier og resten til 2 minus 1 vej, vil vi får cirka 25 kilometer 2 minus 1 vej.

På vores næste møde i Teknisk Udvalg, mandag 4. januar 2021, er cykelstierne et punkt på dagsorden, og der skal vi tale om 2 minus 1 vej. Men med den positive holdning, der var i Teknisk Udvalg, da vi diskuterede 2 minus 1 veje, er vi af den overbevisning, at vi når frem til en rigtig fin aftale, der fremmer sikkerheden for cyklisterne i kommunen.

Vores beslutninger skal selvfølgelige tage udgangspunkt i cykelrapporten, der er et fantastisk redskab for de beslutninger, der skal tages omkring cykelstier i kommunen nu og i fremtiden.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close