04.05.2022 | Af: Michael Frederiksen
Frederikshavn Rådhus igen ramt af indbrud
108472
108472
Frederikshavn Rådhus har for anden gang på kort tid været ramt indbrud. Det skete natten til tirsdag kl. 03.54.
Ruden til et kontormiljø blev knust med en sten. Herefter kunne tyven række hånden ind og stjæle et tastatur og en docking station.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner eller andre, som har relevante oplysninger i sagen, på telefon 1-1-4.
Tirsdag fra kl. 8-16 var der indbrud i et hus på Hjørringvej i Thorshøj. Ruden til en kælderdør er knust.
Politiet ved endnu ikke, om der er stjålet noget da ejeren af huset ikke er hjemme. Det var en person, som holder opsyn med huset, der opdagede dette indbrud.