Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.03.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Fr.havn Handelsskole fastholder sit flotte elevtal

Frederikshavn Handelsskole oplever igen stor tilslutning til ungdomsuddannelserne og fastholder sit elevtal trods en pæn fremgang sidste år.

 

145 unge har indtil videre tilmeldt sig EUD, EUX eller HHX på Frederikshavn Handelsskole med start i august. Præcis samme antal på dette tidspunkt som sidste år, hvor skolen havde en pæn fremgang.

I 2020 oplevede Frederikshavn Handelsskole en stor fremgang på tilmeldinger til studiestart på enten EUD, EUX eller HHX. Derfor glæder det direktør Brian Andersson, at skolen oplever samme interesse fra byens unge i år.

- Vi oplevede en stor fremgang på alle tre uddannelser sidste år og oplever samme interesse i år, hvor vi forventer at oprette en ekstra klasse på HHX, så det er vi selvfølgelig rigtig tilfredse med. Og der er stadig mulighed for at søge ind, fortæller han.

Det er HHX, der som vanligt er den mest søgte. Der er stadig plads og mulighed for at melde sig til en uddannelse på handelsskolen via hjemmesiden www.fhavnsh.dk eller www.optagelse.dk.

Brian Andersson vurderer, at det er handelsskolens tilbud og kreativitet, som er med til at tiltrække eleverne.

- Jeg tror, at det fokus vi har haft gennem årene på innovation, globalisering og et tæt samarbejde med erhvervslivet har manifesteret sig hos vores elever og i lokalsamfundet. I år har været et anderledes år på grund af corona, og derfor har vi ikke haft samme mulighed for at være synlig i folkeskolerne. Men vi har været meget kreative og forsøgt på bedst mulig vis at give unge et indblik i at gå på Frederikshavn Handelsskole for eksempel via virtuelt Åbent Hus, telefonmøder med studievejledere og live-rundvisning på skolen, forklarer Brian Andersson.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close