Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.01.2023 | Af: Michael Frederiksen

Borgmester: Frist til skrothandler er uændret

Skrothandleren på Mariendalsvej skal senest 31. januar lovliggør sin virksomhed.
OPDATERET: Frederikshavn Kommune har ikke forlænget fristen til Knivholt Autoophug på Mariendalsvej. Den har hele tiden været "med udgangen af januar". Det pointerer borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune.

 

Kanal Frederikshavn citerede tidligere i dag Nordjyske Medier,  som skriver, at Knivholt Autoophug senest i dag skal lovliggøre sin virksomhed. Det vil sige fjerne et større antal skrotbiler.


Men det passer ikke, at fristen er 21. januar. Fristen er "med udgangen af januar".

- Den frist, manden har krav på, udløber med januar. Den er der ikke ændret på. Vi har ikke forlænget. Vi har sendt ejeren et brev med fristen, som er januar ud. Kommunen forbereder selvhjælpshandlingen, som træder i kraft, hvis ikke der sker noget på ejendommen i forhold til oprydning og overholdelse af tilladelsen, udtaler Birgit S. Hansen til Kanal Frederikshavn.

Helt tilbage i 2010 fik Knivholt Autoophug en dom i landsretten for at have 800 biler for meget. TV2 Nord har fået aktindsigt i sagen, og den viser, at kommunen og miljøtilsynet siden 1994 har vidst, at der var mindst 500 biler mere, end der var godkendelse til på ejendommen. I 28 år har myndighederne altså været klar over, at der var alt for mange biler på Mariendalsvej 105.

- Det er en træls sag, og jeg lægger mig ned og siger undskyld, og nu viser vi handling, sagde Birgit S. Hansen for måned siden.

Borgmesteren afviser, at kommunen går på kompromis eller er "blevet slap i koderne". Hun håber, at Knivholt Autoophug har lavet en oprydnings- og tidsplan. Kommunen har i hvert en plan klar, så den kan skride ind, hvis der slet ikke sker noget derude senest 31. januar. Det er om blot 10 dage.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close