Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.10.2021 | Af: Michael Frederiksen

Fugleudstilling flytter i år til Ungdomsborgen

Oven på corona-nedlukningen er Frederikshavn Fugleforening igen klar med en flot udstilling i weekenden i Ungdomsborgen i Frederikshavn. 

 

Der er et flot antal af tilmeldte fugle og fine hobbystande. Så udover de mange fugle vil der også være mulighed for at se hobbystande med blandt andet en aktiv trædrejer og Aloe Vera. Der vil desuden være en stand med salg af fuglerekvisitter og fuglefoder.

På årets udstilling kan du også se nogle af de lokale første opdræt, som foreningens medlemmer i år har fået godkendt. På udstillingen er der hele tre lokale første opdræt repræsenteret.

Et lokalt første opdræt betyder, at der ikke tidligere har været medlemmer i foreningen, som har fået godkendt yngel med netop denne art.

Med udstillingen ønsker den lokale fugleforening at udbrede interessen for at holde fugle i fangenskab, udstille og eventuelt yngle med disse.

De 106 udstillingsnumre er fordelt i opdrætsklassen, konditionsklassen eller til enkeltvis pointbedømmelse. I år vil fuglene blive bedømt lørdag morgen, så åbningstiderne er lørdag 23. oktober kl. 13-18 og søndag 24. oktober kl. 10-16.

Frederikshavn Fugleforening er flyttet fast ind i FDF-huset Ungdomsborgen på Møllehus Allé 59 i Frederikshavn. Foreningen har i øjeblikket cirka 55 medlemmer, som står for planlægning, opstilling med mere til fugleudstillingen.

Udstillingen er foreningens største arrangement hvert år og det arrangement, som langt de fleste af medlemmerne deltager aktivt i.

Ud over fuglene og hobbystandene vil der være cafeteria, hvor der kan købes forfriskninger, pølser, kaffe og kage.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close