Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.03.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Fyrfadslighter i hus på Buhlsvej eksploderede

Da Nordjyllands Beredskab var fremme efter få minutter, stod huset allerede i lys lue og var overtændt. Foto: Jesper Frimodt
Det var en fyrfadslighter, der var årsag til, at et hus på Buhlsvej i Frederikshavn tirsdag formiddag udbrændte, oplyser TV2 Nord.

 

Det gik mere end almindeligt galt, da et ægtepar i huset på Buhlsvej tirsdag formiddag ville fylde gas på en fyrfadslighter, for pludselig eksploderede lighteren og satte ild til en sofa.

Derfra spredte ilden sig hastigt, og da Nordjyllands Beredskab var fremme efter få minutter, stod huset allerede i lys lue og var overtændt.

Nordjyllands Beredskab meddelte tirsdag lidt i klokken 10 på Twitter, at der er brand på Buhlsvej, og kort efter lød meldingen, at man havde tilkaldt en tankvogn ekstra.

Men huset på Buhlsvej stod ikke til at redde og er således udbrændt.

I forbindelse med eksplosionsbranden var der en tyk røg over den nordlige del af Frederikshavn, som kunne ses på lang afstand.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Jesper Frimodt

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close