Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.03.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Genåbningsplan skaber stor glæde og optimisme

-De lokale erhvervsdrivende har haft en utrolig hård tid. Derfor er det essentielt, at vi alle sammen støtter op om dem, så erhvervslivet i Frederikshavn kommune kan komme på fode igen, lyder det opfordrende fra Niels Bay Christensen.
Genåbningsplan skaber stor glæde og optimisme for de erhvervsdrivende i Frederikshavn Kommune.

 

Sent i aftes indgik regeringen og et bredt flertal af folketingets partier en rammeaftale om en langsigtet genåbningsplan. Aftalen indebærer en gradvis genåbning med etaper helt frem til 21. maj. Den gradvise genåbning er betinget af at smittetallet ikke stiger yderligere. Første trin betyder at liberale erhverv, som frisører, massører og tatovører med flere må åbne igen fra 6. april.

Nyheden modtages med kyshånd hos Erhvervshus Nord, som ser frem til at toppen af Danmark igen kan byde gæster og turister velkommen:

- Det er utroligt glædeligt, at der nu er en aftale på plads. Det skaber først og fremmest ro og forudsigelighed. Det har erhvervslivet savnet det seneste år. Det skaber samtidig en utrolig glæde. Alle vores frisører, restauranter, cafeer, hoteller og alle de andre erhvervsdrivende står og tripper for at lukke kunderne ind igen. Man kan næsten forestille sig den store glæde køerne får, når de lukkes ud på græs den første forårsdag. Jeg er sikker på, at alle erhvervsdrivende i Frederikshavn kommune står med samme følelse lige nu. Jeg tror, jeg taler for alle, når jeg siger til kunderne; vi har savnet jer, vi har virkelig savnet jer, fortæller erhvervsdirektør Niels Bay Christensen.

Samtidig med optimismen over genåbningen, opfordres der til, at man støtter det lokale erhvervsliv.

- De lokale erhvervsdrivende har haft en utrolig hård tid. Derfor er det essentielt, at vi alle sammen støtter op om dem, så erhvervslivet i Frederikshavn kommune kan komme på fode igen, lyder det opfordrende fra Niels Bay Christensen.

Efter genåbningens første trin følger følgende etaper:

• 6. april må liberale erhverv, som frisører, tatovører og massører åbne
• 13. april må butikker i storcentre og stormagasiner på under 15.000 kvadratmeter åbne
• 21. april bliver det tilladt for cafeer og restauranter at åbne med udendørs servering
• 6. maj åbner cafeer og restauranter for indendørs servering, samtidig med at der åbnes for spillesteder, teatre og biografer
• 21. maj er det tilladt for legelande, zoo og forlystelsesparker at åbne indendørs faciliteter

For en række af de berørte virksomheder gælder det, at de kun må åbne for kunder, som kan fremvise et gyldigt coronapas.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close