Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.03.2021 | Af: Michael Frederiksen

Giv dit barn et digitalt kørekort i 0. klasse

Politiassistent Hein Nielsen anbefaler forældre at hente gode råd på Red Barnets hjemmeside.
Allerede i 0. klasse bør forældre sørge for at forsyne deres børn med et digitalt kørekort. Det mener politiassistent og SSP-medarbejder Hein Nielsen, Frederikshavn Lokalpoliti.

 

- Jeg sammenligner det med at bevæge sig ud i trafikken. Når vores børn skal lære at cykle i trafikken, sørger vi for, at de lærer færdselsreglerne og har cykelhjelm på, og vi kører rundt med dem, inden vi slipper dem løs i trafikken, siger Hein Nielsen.

Han er af den overbevisning, at vi skylder vores børn at gøre det samme, når det gælder sociale medier og den digitale verden. Allerede i 0. klasse skal man tale med sine børn om, hvad der okay og ikke okay på de sociale medier og nettet.

- Det gælder om, at vi voksne meget tydeligt fortæller, hvor grænsen går, og hvad vores holdning er. Vi skal her huske, at vores børn og unge gør, som vi gør. De gør ikke, hvad vi siger. Det kan nogle gange været rigtigt irriterende, men de afspejler den måde, vi bruger de sociale medier, og hvor meget vi er på nettet, siger Hein Nielsen.

Han har på et på tidspunkt deltaget i 24 forældremøder på tre måneder.

- Jeg kan mærke, at forældre er fanget i, at ting går hurtigt på de sociale medier, men der skal vi huske på, at vores børn er helt nye i det. Vi skylder dem at tage en snak med dem, mener han.

Hein Nielsen anbefaler forældre at hente gode råd på Red Barnets hjemmeside, hvor der findes relevant materiale under afsnittet Sikker Chat.

- Den er super god og er hele tiden opdateret. Den er delt op, så der er noget for børnene, os, der arbejder professionelt med det, og forældrene. Især det med forældrene er godt. Ud fra det kan du få en god snak med dit barn om, hvad der foregår i deres sociale liv, mener Hein Nielsen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close