Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.10.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

God start på sæsonen for skøjteløberne fra FSF

Se flere fotos under artiklen.
Efter en sæson næsten uden konkurrencer er der heldigvis igen kommet gang i skøjtekonkurrencerne rundt omkring i de danske skøjtehaller.


 

I den forgangne weekend deltog 19 af Frederikshavn Skøjteforenings konkurrence- og mesterskabsløbere i HSK Cup i Hvidovre, og det blev til hele otte medaljer, en masse personlige rekorder og en flot tredjeplads i klubkonkurrencen.

For de fleste af skøjteløberne var der tale om den første konkurrence i et helt år.

Ud af de 19 løbere var der hele seks debutanter med denne gang. De seks løbere har indtil nu stillet op i Funskate-konkurrencer, men er nu blevet klar som konkurrenceløbere.

Syv-årige Augusta Hagen Dam stillede for første gang op i Chicks-rækken (op til otte år), som dog i år udelukkende er en opvisningsrække. Hun løb det yndigste program, og selv om der ikke blev givet point i denne række, modtog både Augusta og den anden pige i rækken en fin pokal og fik lov til at stå øverst på podiet.

Ni-årige Alberte Høeg Østergaard havde debut i Cubs-rækken (8-10 år) og løb et rigtig fint program og placerede sig som nr. 11 i rækken. I samme række deltog også 10-årige Matilde Maysfelt, som løb et næsten fejlfrit program og endte lige uden for podiet på fjerdepladsen, mens ni-årige Frederikke Hagen Vorum, der med et yndigt program til "Over the Rainbow" endte på en placering som nr. 15.

10-årige Lærke Gregersen Feldtmose og 11-årige Freja Reinau Kirkelund havde ligeledes debut i Springs-rækken K1 (10-12 år). I den store række med 18 løbere opnåede Lærke faktisk den tredjebedste score for skating skills og performance og en samlet placering som nr. seks. Freja fulgte lige efter på syvendepladsen og havde blandt andet to fine forsøg på Axel-Loop med i sit program. 10-årige Caroline Hagen Dam deltog også i Springs-rækken og endte på 15. pladsen efter at have løbet et smukt program og fik point for alle sine spring og piruetter.

For 16-årige Celine Nedergaard Petersen var der også tale om debut som konkurrenceløber i Junior K1. Hun løb et flot program og opnåede rækkens bedste score for skating skills og performance og var faktisk rigtig tæt på at komme på podiet, men måtte tage til takke med den lidt utaknemlige fjerdeplads. I samme række vandt 16-årige Alberte Kondrup Madsen en flot sølvmedalje efter at have løbet et stort set fejlfrit program.

16-årige Mille Frihauge havde også debut i Junior K2. Mille stiller op i Junior K2-rækken, så hun har mulighed for at springe dobbeltspring, hvilket ikke er tilladt i K1-rækkerne. Mille lykkedes også at lande en dobbelt Salchow og endte på en placering som nr. seks i rækken.

I Junior K3 rækken deltog 16-årige Laura Monika Severinsen, som havde hele seks dobbeltspring med i sit program. Laura opnåede flotte point af dommerne for skating skills, indlevelse i musikken og performance, og det blev til en samlet niendeplads i rækken.

I mesterskabsrækken havde FSF otte løbere med.

I den yngste række Cubs M (8-10 år) vandt 10-årige Maja Gosvig Valeur en flot sølvmedalje. Maja fik specielt fine point for sine piruetter.

I Springs M (10-12 år) var der dobbelt op på podiet, idet 10-årige Sara Maya Pruteanu og 10-årige Astrid Møller Carlsen vandt henholdsvis sølv og bronze. Sara Maya landede for første gang et dobbeltspring i en konkurrence, og Astrid lykkedes specielt med sine flotte piruetter. I samme række blev det til en femteplads for 10-årige Karen Trekær Bech, som løb et fint og yndefuldt program til "Vindens farver".

I Novice M (13-15 år) vandt 15-årige Camilla Vinther Poulsen guld med stor margen ned til nummer to. Camilla landede både dobbelt Axel, tripple Salchow og en tripple Lutz, der kun lige manglede en lille smule i at være fuldt roteret. 14-årige Frederikke Moll Harstad vandt i samme række en flot bronzemedalje. Frederikke fik blandt andet flotte point for sine kombinationspiruetter og for sine skating skills.

I Senior Herrer var 21-årige Nikolaj Mølgaard Petersen den eneste deltager, men det betyder ikke altid noget, da man har sine egne mål at opfylde. Nikolaj havde fire forskellige trippelspring med i sine to programmer, hvoraf især tripple Loop i det lange program var flot. Nikolaj fik selvfølgelig som den eneste deltager i rækken hængt guldmedaljen om halsen.

I Senior Damer deltog 18-årige Amalie Borup, som netop i denne sæson er rykket op i seniorrækken. Amalie lykkedes både med sin tripple Tåloop og med dobbelt Axel, og derudover fik hun høje point af dommerne for sin performance og indlevelse i musikken. Amalie vandt guldet i rækken med stor margen ned til nummer to.

En fantastisk konkurrence-weekend afsluttedes ved søndagens præmieoverrækkelse med, at FSF blev udråbt som nr. tre i klubkonkurrencen efter Esbjerg og Hvidovre.

Næste konkurrence for de lokale skøjteløbere er allerede næste weekend, hvor Dansk Skøjte Union afholder Efterårs Cup i Esbjerg for konkurrenceløbere, og så ser man ellers i Frederikshavn Skøjteforening frem i mod den første weekend i december, hvor klubben skal være værter for DM, som for første gang i 15 år skal afvikles i Frederikshavn.

 

BillederTilføj billede


FOTO: FSF

FOTO: FSF

FOTO: FSF

FOTO: FSF

FOTO: FSF

FOTO: FSF

FOTO: FSF

FOTO: FSF

FOTO: FSF

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close