Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.01.2022 | Af: Michael Frederiksen

Golf: Dygtig greenkeeper scorer drømmejob på Fyn

Ny chefgreenkeeper bliver Jeppe Sønderby. Han har været ansat i Hvide Klit i to år, men har en fortid som greenkeeper i Sæby Golfklub.
Golfklubben Hvide Klit mister sin yderst kompetente og engagerede greenkeeper. Michael Eeg har ifølge golfklubbens bestyrelse fået et tilbud fra Great Northern, som han ikke kan sige nej til. Der er tale om et regulært drømmejob.

 

Great Northern er en golfbane i verdensklasse ved Kerteminde, som tilbyder eksklusive golfoplevelser. Anlægget består af to golfbaner i international særklasse – Great Northern Course og Academy Course. Banerne er de første i Danmark anlagt af Nicklaus Design – en af verdens førende golfbanearkitekter og synonym med kvalitet og unikke oplevelser.

Michael Eeg blev ansat i Golfklubben Hvide Klit for syv år siden og har - med hjælp fra et øget banebudget og bestyrelsens opbakning - forvandlet landets nordligste golfbane. Banen har ikke alene fået et kvalitetsmæssigt løft. Michael Eeg har også været manden bag den udviklingsplan, som man er i fuld gang med at gennemføre.

- Hvide Klit skylder Michael en stor og varm tak for syv fantastiske år. Vi kan kun ønske ham det allerbedste for fremtiden, skriver bestyrelsen i en orientering til medlemmerne.

Ny chefgreenkeeper bliver Jeppe Sønderby. Han har været ansat i Hvide Klit i to år, men har en fortid som greenkeeper i Sæby Golfklub.

Michael Eeg overlader trygt stafetten til hans nu tidligere greenkeeper-kolleger.

- Jeg har sat ambitionsniveauet højt, og de har aldrig skuffet. De har været det bedste hold, jeg kunne have ønsket mig. De har derfor også det totale overblik over, hvor vi er, hvor vi skal hen, og ikke mindst, hvordan vi når dertil på bedst mulig vis. Så alt i alt - hvis I ikke allerede var klar over det, så ved i det nu - klubben er utroligt heldige at have et så engageret og kompetent greenkeeper-hold, og banen er i sikre hænder hos dem, lyder vurderingen fra Michael Eeg, inden han sætter kurs mod Fyn.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Hvide Klit

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close