Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
30.03.2021 | Af: Michael Frederiksen

Gorm Topholt jagter mere spilletid i Metal Ligaen

Gorm Topholt håber, at klubskiftet giver ham mere spilletid i Metal Ligaen. Det sagde den 24-årige forward, da Kanal Frederikshavn i går mødte ham i Rådhusparken i Frederikshavn til en snak om hans beslutning om at forlade Frederikshavn White Hawks.

 

Som det fremgår af denne Top 10-liste med WH's topscorere i grundspillet er Gorm Topholt den spiller, som har fået klart mindst spilletid i sæsonen, som sluttede fredag aften med nederlaget i Esbjerg.

Istid i gennemsnit pr. kamp i grundspillet:
21:01 Jesper Jensen
16:33 Lucas Andersen
24:35 Mike Hammond
22:18 Mads Larsen
18:28 Nikolaj Krag
11:51 Gorm Topholt
17:08 Radim Piroutek
20:15 Justin Shugg
15:34 Thomas Søndergaard
20:17: Kyle Hope

- Jeg vil bare gerne spille så meget som muligt. Jeg kan ikke lige sige et tal, som er tilfredsstillende. Jeg vil bare gerne spille. Det er derfor, jeg spiller ishockey. Jeg elsker sporten, siger Gorm Topholt.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvor han skal spille, men kontrakten er underskrevet, og rygtebørsen sender #24 til Odense Bulldogs. Det har Gorm Topholt ingen kommentarer til.

- Jeg skal se, om mit potentiale er til mere efter otte sæsoner på førsteholdet i Frederikshavn, hvor jeg har nydt hvert et sekund. Har jeg mere i mig? Det er jo først i denne sæson, at jeg har bevist, at jeg godt kan finde ud af at spille ishockey og har taget et ekstra skridt op. Nu skal citronen presses lidt ekstra, og det kommer jeg til nu, mener Gorm Topholt.

Han kan sagtens se sig selv vende retur til Frederikshavn senere, men lige nu venter et nyt hockeyeventyr væk fra bardomsbyen.

- Jeg skal prøve noget nyt og finde ud af, om græsset er grønnere på den anden side, udtaler Gorm Topholt, årets danske spiller i WH.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close