Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.11.2021 | Af: DEBAT-INDLÆG

Grøn omstilling: Venstre har taget skyklapper på

SF: - Venstre har ikke forstået, at verden befinder sig i en dyb klimakrise, og at man som politiker i Nordøstvendsyssel også er nødt til at tænke globalt - og handle lokalt.
Christina Lykke har skrevet dette indlæg på vegne af SF's byrådskandidater i Frederikshavn Kommune: Mange år efter vi andre opdagede klimasituationen, gik det også op for Venstre, at klimakrisen faktisk er rigtig nok. Derfor er Venstre nu også begyndt at kalde sig et grønt parti. Venstre handler dog fortsat kulsort. Venstrefolk bekræfter i et indlæg vendt mod opsætning af møller ved Hirsholmene, at Venstre er det kulsorte alternativ ved valget på tirsdag.

 

Venstre har ikke forstået, at verden befinder sig i en dyb klimakrise, og at man som politiker i Nordøstvendsyssel også er nødt til at tænke globalt - og handle lokalt.

De private virksomheder i Frederikshavn har for længst erkendt, at vi befinder os i en klimakrise, hvor grøn, vedvarende energi er et af svarene på behovet for en bæredygtig udvikling. De tager et globalt ansvar og er tydelige i deres krav, de har markant brug for en udbygning af den vedvarende energi her i kommunen.

Venstre har talt meget om at få flere virksomheder til kommunen og få flere skatteindtægter. Men man vil ikke sikre de faciliteter, der er brug for.

Venstre er tilhænger af den natur- og miljøskadelige 4. Limfjordsforbindelse, og partiet gjorde i sin tid alt, hvad det kunne for at facilitere eftersøgningen efter skifergas ved Dybvad, da Total havde brug for en række tilladelser.

Da der var mulighed for at etablere en vindmøllepark fem kilometer ude i havet øst for Sæby, løftede Venstre ikke en finger for, at det kunne ske.

Går man seriøst op i den grønne, bæredygtige dagsorden skal man nok overveje, hvor man sætter sit kryds på tirsdag.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close