Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.05.2020 | Af: Michael Frederiksen

Håber at gå i gang med renovering om et-to år

Beboerne i 538 boliger i afdeling 1 i Boligforeningen Vesterport i Frederikshavn kan se frem til, at der vil ske renoveringer af samtlige boliger i løbet af de nærmeste år.

 

Direktør Steen Møller Andersen noterede med glæde, at tirsdagens største boligaftale nogensinde sender 165 millioner kroner til renoveringen af 538 boliger i Vesterports ældste afdeling i området ved Knudensvej, Abildgårdsvej, Stenbakkevej og Lindegårdsvej.

- Vi kan endnu ikke præsentere beboerne for et færdigt projekt, men med tirsdagens aftale håber vi at kunne komme i gang med renoveringen i løbet af et-to år, siger Steen Møller Andersen til Kanal Frederikshavn.

Vesterport har længe ønsket at renovere afdeling 1, men det har været umuligt at spå om, hvornår arbejdet kunne gå i gang. Folketingets saltvandsindsprøjtning til de almene boliger betyder, at beboerne nu kan begynde at glæde sig til, at der snart sker noget.

- Vi ser frem til at fortælle beboerne, hvad der skal ske, og jeg lover, at de bliver de første, som orienteres, udtaler Steen Møller Andersen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close