Gå til hoved-indhold
01. juni 2020 - kl. 23.06

Hærværk og knuste flasker på Palmestranden

  • 1 af 10
    FOTO: Privat
  • 2 af 10
    FOTO: Privat
  • 3 af 10
    FOTO: Privat
  • 4 af 10
    FOTO: Privat
  • 5 af 10
    FOTO: Privat
  • 6 af 10
    FOTO: Privat
  • 7 af 10
    FOTO: Privat
  • 8 af 10
    Se flere fotos under artiklen.
  • 9 af 10
    FOTO: William Jespersen
  • 10 af 10
    FOTO: William Jespersen
Af: Michael Frederiksen

Hvorfor er det lige, at der er folk, som ødelægger Palmestranden i Frederikshavn med knuste flasker og hærværk? Det spørgsmål stiller foreningen Palmestrandens Venner.

- Vi bruger meget tid ganske frivilligt på at rydde op og holde vores dejlige strand fin. Vi tænker i nye baner for at skabe aktiviteter på stranden for både byens borgere og turister. Derfor gør det ondt helt ind i sjælen, når man så kommer ned på Palmestranden og opdager knuste flasker, øldåser og hærværk på stole fra husene på Rønnerhavnen, lyder meldingen fra Palmestrandens Venner.

Glasskår, en populær badestrand og godt vejr er en dårlig kombination. 

- Det er super fint, at man vil hygge sig på stranden. Det er derfor, den er der, men det er meget dårligt at ødelægge vores natur på den måde. Vi vil gerne opfordre alle, der færdes på stranden og bemærker forsamlinger, der opfører sig uhensigtsmæssigt, til at kontakte politiet, som er adviseret om situationen, oplyser Palmestrandens Venner.

Foreningen har i dag talt med nogle af de beboere på Rønnerhavnen, som har fået deres stole stålet og ødelagt i aftes. Mandag eftermiddag var den gal igen på Palmestranden, og derfor kontaktede beboerne Palmestrandens Venner.

Beboerne oplyste, at de havde bedt de unge mennesker om at skrue ned for musikken, men de skruede bare højere op, og så turde beboerne ikke sige mere til dem.

- Ved at tælle de tomme flasker kan vi konstatere, at der har været forsamlet mere end 10 personer. Det er også besørget i græsset, hvilket er direkte ulækkert, fastslår Palmestrandens Venner.

Det var den nordlige del af klitterne, som var ramt af hærværk med mere.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...