Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.06.2022 | Af: Michael Frederiksen

Haltilskud: Nyt forslag er sendt i offentlig høring

Peter Laigaard og Kurt Kirkedal: - Modellen er en stor administrativ lettelse for alle parter.
En af de politisk varmeste kartofler i Frederikshavn Kommune de seneste år sendes nu i offentlig høring. Et enigt Kultur- og Fritidsudvalg (KFU) bestående af alle partier i udvalget - Socialdemokratiet, Venstre og Konservative - har netop sendt et udkast til en ny haltilskudsmodel i høring blandt de selvejende institutioner.

 

I mange år - og senest under valgkampen i november - fyldte diskussionerne meget om, hvilken model og efter hvilke principper tilskud med videre skal fordeles. Ankestyrelsen har også haft lejlighed til at kigge kommunen i kortene. Det nuværende KFU-udvalg fik overdraget opgaven af den afgående byråd og KFU.

KFU-formand Peter Laigaard (C) og KFU-næstformand Kurt Kirkedal (S) udtaler samstemmende:

- Vi har nu i næsten et halvt år vendt og drejet tingene, lyttet til de forskellige interessenter, blandt andet på vores besøgsrunder i de forskellige institutioner, kigget på diverse modeller og høringssvar til tidligere modeller, andre kommuners praksis, og vi håber, at vi har løst den gordiske knude, så både de selvejende institutioner, foreninger, der skal leje sig ind hos de selvejende institutioner, samt Frederikshavn Kommune kan se sig selv i modellen som grundlæggende er tænkt som en pyramide, og hvor man modtager tilskud efter, hvilken af de fire niveauer i pyramiden, man indplaceres på.

KFU samler alle tilskud, uanset om der er tale om driftstilskud, indtægter ved halleje til foreninger eller såkaldte idrætspolitiske tiltag.

- Det skaber budgetsikkerhed for alle parter. Modellen indfører dermed den praksis, Frederikshavn Kommune altid har haft i forhold til Arena Nord, "Arena Nord-modellen", som tidligere har været et stort ønske blandt de andre selvejende institutioner også skulle gælde for dem, siger Peter Laigaard og Kurt Kirkedal.

Modellen skaffer kommunen budgetsikkerhed, afskaffer det nuværende timeloft for godkendte foreninger, som stadig booker alle deres timer via Winkas mod et gebyr. De selvejende institutioner har også stadig mulighed for kommercielle aktiviteter, udleje til skoler samt ikke bookede timer.

- Modellen er samtidig en stor administrativ lettelse for alle parter. Et område, alle udvalg i kommunen har lovet hinanden at arbejde med at fremme, og som KFU derfor til stadighed arbejder med. Vi vil hvert år evaluere, om forholdet mellem udlejede timer og den modtagne betaling står i rimeligt forhold til hinanden, som man er pligtig til, fortæller formanden og næstformanden.

Forslaget er nu høring frem til 22. august og vil blive fulgt op af et dialogmøde med de selvejende institutioner.

Forslaget til haltilskudsmodel vil medføre følgende udbetaling for institutionerne, hvis modellen vedtages som fremlagt i høring:


Arena Nord – 8,5 mio. kr.

Skagen Kultur og Fritidscenter – 6 mio. kr.
Sæby Svømmebad – 3,6 mio. kr.
Sæby Spektrum – 3,6 mio. kr.

Ålbæk Idrætscenter – 1,359 mio. kr.
Bannerslund IAC – 1,359 mio. kr.
Dybvadhallen – 1,359 mio. kr.
Østervrå IKC – 2,364 mio. kr.
Skagens Sportscenter 1,359 mio. kr.

Syvstenhallen 350.000 kr.
Nordjyllandshallen 350.000 kr.
Fonden Skagen Ridehal 350.000 kr.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close