Havepavillon blev indviet til stor glæde for ældre
Ønsket om en havepavillon, hvor de ældre i Leve-bo Abildparken kunne sidde og nyde vejret og glæden ved at tale med sine medbeboere, er endelig gået i opfyldelse. Indvielsen fik selskab af skudsalver og stor buffet.
Formålet med tiltaget er, at de borgere, som bor i Leve-bo Abildparken, får større mulighed for at komme ud i det tidlige forår og nyde solen, have et samlingssted, hvor de kan mødes på tværs af husene og lave nogle aktiviteter, hvis nogen har lyst til det - ellers bare nyde solen, varmen og hinandens selskab.
De ældre skulle have siddet udenfor under indvielsen, men vejret var desværre ikke med dem. Til gengæld blev der (efter gentagne forsøg) affyret skud fra soldaterne til stor glæde for de fremmødte. Der blev holdt taler, og forinden var det op til en af de ældre beboere at klippe den røde snor til pavilionen. Efterfølgende stod den på lækker mad for alle beboere og besøgende.
Næsten to år er blevet brugt på at samle penge ind.
- Det startede med, at vi søgte Socialministeriet og Tryg Fonden. De gav begge et pænt beløb, men vi ville gerne have en rimelig stor pavillon, så vi måtte ud og søge flere sponsorere. Frederikshavn Boligforening, som beboerne i Abildparken sidder til leje hos, syntes det var et rigtig godt projekt, så de har også støttet med et ret stort beløb, oplyser gruppeleder Lis Thomsen fra Abildparken 2-4-6.
Endvidere har en del lokale været med til at støtte op om pavillonen, som vi har ønsket os, og det er Lis Thomsen og de øvrige medarbejdere meget glade for.
Følgende har været med til at bidrage til opførslen af havepavilionen:
Trigon
OscarPedersen&Søn
Larsen & Tamborg
Viva
Holmen Anlæg
Lions Club Kattegat
Cama Lift
EN-Byg
Malermester Pauli Johansen
Malermester Henrik Christensen
Muremester Torben Carlsen
Elektriker Sten Jørgensen
Kontorbeplantningen