Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.10.2021 | Af: Michael Frederiksen

Havnebesøg i Fr.havn fascinerede SF-formand

Christina Lykke, Mikkel Seedorff Sørensen, Pia Olsen Dyhr og Kim Thygesen på Frederikshavn Havn.
SF's formand, Pia Olsen Dyhr var vildt imponeret og fascineret efter sit besøg onsdag eftermiddag på Frederikshavn Havn, hvor hun blev vist rundt af direktør Mikkel Seedorff Sørensen, Frederikshavn Havn, og direktør Kim Thygesen, M.A.R.S. Europe.

 

- Frederikshavn har set det enorme potentiale, der er i den grønne omstilling. Det har de fået en blomstrende forretning ud af, som også sikrer arbejdspladser i byen. Den udvikling skal vi hjælpe på vej. Danmark har i årevis været kendt som shipping-nation og for at bygge store skibe. Nu rydder vi op efter os. Det har Frederikshavn Havn set mulighederne i, siger Pia Olsen Dyhr.

SF's byrådsmedlem og spidskandidat til kommunalvalget om en måned, Christina Lykke, deltog også i rundvisningen på havnen.

- Det er mega fedt, at Pia tager sig tid til at komme og se, hvad vi kan i Frederikshavn. Hun er bevidst om, at ikke alt sker i København og vil gerne se, hvad det er, vi render og laver i vandkanten. Hun sagde, at det var en god oplevelse, og at det var spot on at tage hende med netop på havnen. Klima og grøn omstilling er et område, der optager hende meget, siger Christina Lykke.

Opmærksomheden på at uddanne sig til netop opgaverne på M.A.R.S. og de filosofier, Kim Thygesen og Mikkel Seedorff Sørensen har om praktiske hoveder, fascinerede SF-formanden.

- Jeg kunne høre, at Pia, Mikkel og Kim snakkede om, at en reel uddannelse kunne være en ambition, siger Christina Lykke.

Pia Olsen Dyhr ser også gerne, at der kommer flere oaser af biodiversitet i de danske havnes industrielle betonørkener. Partiet vil afsætte en pulje på 25 millioner til mere biodiversitet mellem havnenes containere, kraner, fiskekuttere og færger.

 

BillederTilføj billede


FOTO: August Vigen Smolarz

FOTO: August Vigen Smolarz

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close