Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.12.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Henning Kjeldsen skal tilbagebetale 150 mio. kr.

Advokat Lars Espersen fra Frederikshavn idømmes en personlig bødestraf på en million kroner samt en bødestraf til Advokatfirmaet Espersen på to millioner kroner.
Fiskeren Henning Kjeldsen fra Skagen skal tilbagebetale over 150 millioner kroner fra sit eget selskab Gitte Henning samt syv andre selskaber, som ifølge retten har været brugt som stråmandsselskaber.


 

Henning Kjeldsen har ifølge DR ved hjælp af en række stråmænd skaffet sig ulovlig adgang til langt flere fiskekvoter, end loven tillader. Det har byretten i Holstebro i dag fastslået i den omfattende kvotesag, der begyndte i februar.

Derudover er Henning Kjeldsen blevet idømt en bøde på 54 millioner kroner. Yderligere syv personer - herunder Henning Kjeldsens hustru og barndomsven - er blevet idømt mindre bøder for at have ageret stråmænd.

Advokat Lars Espersen fra Frederikshavn idømmes en personlig bødestraf på en million kroner samt en bødestraf til Advokatfirmaet Espersen i Frederikshavn på to millioner kroner.

Retten mener, at Henning Kjeldsens revisor, Jørgen Riise, og advokat Lars Espersen har banet vejen for den omfattende fusk, skriver DR.

Revisoren fra Thyborøn er idømt en personlig bødestraf på to millioner kroner og en bødestraf til hans revisionsfirma på omkring tre millioner kroner.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close