Gå til hoved-indhold
12. januar 2021 - kl. 16.01

Her melder kommunen konkret om nysmittede

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

To nysmittede betyder, at i alt ni medarbejdere i Sæby Hjemmeplejegruppe nu er fraværende på grund af COVID-19.

Infektionshygiejnen har vurderet arbejdsgange med videre for yderligere smitteforebyggende tiltag. Styrelsen for Patientsikkerhed kontaktes med henblik på yderligere rådgivning.

I sidste uge indførte Frederikshavn Kommune nye tiltag for at bremse smitteudbruddet i hjemmeplejen i Sæby. Efter et møde i Frederikshavn Kommunes krisestab besluttede man at forsøge at begrænse kommunens praktiske hjælp til ældre borgere i Sæby i en periode. De pågældende borgere blev ringet op for at høre, om de kunne undvære hjælp til rengøring, tøjvask og lignende i en periode.

Der er også en smittet medarbejder på Sæby Ældrecenter. Der er ingen nære kontakter.

Et barn i Voerså Børnehus er konstateret smittet. Barnet har ikke været i børnehuset efter nytår, så der er ingen nære kontakter blandt børn eller medarbejdere.

En elev i 6. klasse på Nordstjernen Skoleafdeling i Frederikshavn er konstateret smittet. Ingen elever eller medarbejdere er defineret som nære kontakter. Klassen er orienteret via AULA.

Aktiv Hverdag (privat hjemmehjælp) har en smittet medarbejder. Der er ingen nære kontakter.

Endelig er en medarbejder fra Koktvedstien konstateret smittet. Der er anvendt værnemidler efter retningslinjerne og derfor ingen nære kontakter.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...