Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.06.2021 | Af: DEBAT-INDLÆG

Hvad gør vi nu, kære du? Os, der er ramt på livet

Helle Susanne Andersen, Kvissel, har skrevet dette indlæg: Hvad gør vi nu, kære du - dig og os, som er blevet ramt på livet på den ene eller anden måde. Os, der ikke kender paragrafferne, lovene og den korrekte arbejdsgang, de snoede paragrafstier for at finde vejen til at få den rette hjælp.

 

Hvor er vejledningen? Hvor er hjælpen? Hvad og hvem skal man tro, når man beder kommunen om hjælp? Hvor er det såkaldte danske velfærdssystem så? Det, som skulle være et udspændt sikkerhedsnet og holde en hånd under og gribe borgeren. Når han /hun er blevet ramt af sygdom, ulykke, psykiske lidelser, og handicaps.

Kommunen tildeler borgeren tre forskellige socialrådgivere delt op i områder omkring borgeren. De bliver tilknyttet et jobcenter med sagsbehandler. Får en socialrådgiver, sagsbehandler, der ikke må være partisk (yde omsorg via fornøden hjælp og forståelse for borgeren).

Og de sagsbehandlere, læger, sygeplejersker, andet faglig lægelig personale, der er tilknyttet borgeren, bliver ikke inddraget i den endelige afgørelse, altså de må ikke komme med deres egentlige faglige vurdering af, hvad de finder bedst for borgerne. De må helst ikke opbygge en forståelse, så derfor har kommunen opbygget rotationssystemer for sagsbehandlerne, socialrådgiveren, så kendskabet bliver sporadisk og overfladisk.

Hvad nu, hvis man har en psykisk lidelse, der gør, at man ikke kan være i større sociale sammenhænge, være blandt mange mennesker eller kan klare alle de skift af sagsbehandlere?

Og hvor borgerne gang på gang må udlevere sig selv og sine problemer, lidelser, de allermest private i forsøget på at blive forstået og få hjælp. De kan blive mødt af en sagsbehandler, der siger: "NÅ! Men vi har jo så mange syge, psykisk syge, og de kan godt finde ud af at gejlede sig gennem systemet”.

Når borgerne bl.a. gør opmærksom på sværheden ved alle de skift af personer, møder ect. ). Løsningen på et afslag af en pension bliver endnu et system. Et rehabiliteringstema eller "stallingsteam" et økonomisk spareteam, endnu en af kommunes foranstaltninger på trods af borgernes sygdomme/situationer er blevet grundig belyst, vil det bare forværre borgerens situation endnu mere.

Borgerne har jo også og de betaler skat til det danske velfærdssystem, dermed lige så meget ret til velfærdsydelser.

Hjælp! siger vi og hvad skeer der nu, kære du! Når vi, der møder syge borgere, psykiske sårbare gamle, som unge, der efter lange og sværere overvejelser har måtte smide håndklædet i ringen og bede om hjælp, bede om en førtidspension, disse mennesker har jo måttet erkende, at de desværre, hvor end de gerne har villet det, ikke magter et arbejde. Og som jo har troet på Danmarks fantastiske sociale velfærdssystem. Troet på Frederikshavn Kommune. Men som her har mødt ydmygelser i form af bureaukrati, systemer, love, paragraffer, finurlige vej og udtænkte økonomiske sparestrategier. Uigennemskueligt for almindelige mennesker.

Samt hvis borgere har brug for psykiatrien, møder en psykiatri, der er overfyldt, hvor borgere sendes alt for tidligt hjem, eller lægerne her beder om, at de pårørende tager sig af borgeren, når det nærmeste sted i forhold til Frederikshavn er Thisted eller en barsk lukket afdeling i Brønderslev.

Kommunen og systemet er blevet en syltekrukke for mange, i mange år, og hvor resursesvage borgere kan risikere at komme i praktik og jobtræning, ofte inden for deres uddannelse og kompetenceområder, hermed arbejde GRATIS og som hvis de havde magtet det, havde fået en betragtelig bedre løn end kontanthjælpen. En utrolig nedværdigende behandling af borgerne og udnyttelse fra arbejdsgiverside. Nogle borgere kan føle sig så presset, at de vælger at forsøge at gøre en ende på livet…

Under corona er borgerne blevet kontaktet telefonisk. Her kan de blive bedt om at svare på spørgsmål fra undersøgelsesskemaer med meget personlige spørgsmål. Spørgeskemaer, som borgeren ikke lovpligtigt på forhånd har fået tilsendt på skrift, derved ikke har, kunne forholde sig til spørgsmålene for at kunne svare fyldestgørende. Hvad med dem, der er fritaget for elektronisk post?

40 år er blevet en magisk grænse for førtidspension. Når skjulte handicaps ikke kan ses, måles eller kan mærkes for andre, hvor hårdt det er, at have ondt i kroppen, ondt i livet, hvor bange, angst, man kan blive, for kommunale magtpersoner i alle funktioner og stillinger. Og hvor vores danske velfærdssystem, minder mere om en bikube, hvor den udtjente arbejder-bi får et spark ud over kanten, også selv må se, hvor længe den kan klare sig i luften, inden den rammer jorden.

Man kan jo spørge. Hvorfor indhenter kommunen ikke relevante oplysninger, når borgerne har givet samtykke.

Bliver sagsakter, relevante papirer stadigvæk væk, så det kræver udsættelser ”Stalling” op til en sags afgørelse?

Skal borgerne virkelig have en advokat.

Hvad siger selvmordsstatistikken for Frederikshavn? Og hvordan under corona?

Ja, hvad gør vi, så nu kære…… forhåbentlig ikke som i den gamle Kim Larsen-sang.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close