Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.06.2017 | Af: Poul-Erik Andersen

Hvorfor er byrådet ligeglad med indsigelser?

Poul-Erik Andersen (EL): - Hvilke interesser er det, der bliver varetaget med denne beslutning? Er det kun kapitalinteresser?
Byrådskandidat Poul-Erik Andersen (EL), Ålbæk, har skrevet dette indlæg: Flertallet i Frederikshavn Byråd har nu besluttet, at der må opføres 19 sommerhuse mellem Hjorts Hotel og Råbjerg Mile.

 

Området er det mest fantastiske natur- og kultursted, som ikke findes noget andet sted i Danmark - og derfor en enestående turistattraktion for Frederikshavn Kommune og et værdifuldt sted at besøge for alle os i Nordjylland. Det sted forringes nu kraftigt både for hoteldrift i Kandestederne, for kommunens borgere og andre besøgende.

Der er kommet indsigelser fra flere hundrede borgere. Kommunens sagsbehandlere har lyttet og indarbejdet ønskerne i indsigelserne til at gøre sommerhusbyggerierne mindre skæmmende ved gøre det ulovligt at bebygge tre af de mulige sommerhusbyggerier foran milen.

Men byrådsflertallet stemte igennem, at det skal være muligt at bebygge alle 19 grunde. Kun Enhedslisten, SF og Pia Karlsen (V) stemte imod.

Jeg undrer mig over:

Hvorfor vil flertallet ikke tage hensyn til de virkelig mange indsigelser mod projektet og vedtage administrationens forslag om at tage de tre værste grunde ud?

Hvorfor er der tværtimod tilføjet tre grunde i det endelige forslag? Det blev der spurgt om ved byrådsbehandlingen, men ingen kunne svare på det.

Argumentet for at tillade udstykningen er, at konsortiet, som ejer hotellerne og 17 af de nye udstykninger, kan benytte indtægterne ved sommerhusbebyggelsen til at restaurere og udbygge hoteldriften, men udvalgsformanden indrømmede på byrådsmødet, at der absolut ingen garanti er for, at ejerne vil investere de indtægter ved udstykningen til hotellet.

Hvilke interesser er det, der bliver varetaget med denne beslutning? Er det kun kapitalinteresser?

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close