Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.10.2021 | Af: Peter Marquard

HXE-Ringen donerer beløb til Barnets Blå Hus

Tina Phillipsen (t.v.) overækker pengene til Anna Marie Thusgaard, Barnets Blå Hus.
Det lokale erhvervsnetværk HXE-Ringen har været på besøg hos Barnets Blå Hus på Vrangbækvej. I den forbindelse fik Barnets Blå Hus overrakt en donation på 3.000 kroner til driften af husets arbejde for børn i misbrugsramte familier.

 

HXE-ringen er en sammenslutning af kvinder, der er eller har været leder. Via denne sammenslutning udveksles ledelseserfaring og ledelsesproblematikker. Kvinderne skal have en tilknytning til Frederikshavn og donationen kommer fra det kontingent, der bliver indbetalt.

Donationen blev modtaget af Anna Marie Thusgaard fra Barnets Blå Hus, og hun viste rundt i huset og fortalte omkring driften og arbejdet i et hus med frivillige medarbejdere.

- Donationen til Barnets Blå Hus skyldes, at vi i HXE-ringen synes, at de ansatte og frivillige gør en ekstraordinær stor indsats på en helt specielt område, hvor børn fra familier med misbrug kan få et fristed og et måltid mad i rolige og trygge rammer uden stress, siger medlem af HXE-ringen Tina Phillipsen, der til daglig er områdechef i GF-Forsikring.

Cirka 30 kvinder fra HXE-ringen var mødt op, og der var meget stor interesse for huset og dets virke.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close