Gå til hoved-indhold
11. januar 2021 - kl. 23.01

Hybridgear: Forventer et gennembrud i 2021

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Kanal Frederikshavn

ME Production i Frederikshavn har de seneste år investeret og udviklet massivt i marine hybridgear-løsninger. Det store arbejde er noget, som kunderne har bemærket, og virksomheden oplever i øjeblikket et boom af forespørgsler på netop gear til hybrid-løsninger.

ME Production har i mange år udviklet hybridgear-løsninger, og det øgede fokus på den grønne omstilling i samfundet er med til at speede processen op. ME Production oplever specielt, at det er til fiske- og arbejdsfartøjer, hvortil der efterspørges hybridgear, hvilket giver god mening, mener Sales Manager Claus Madsen.

- Vores hybridgear kan kombineres med en el-motor, som for eksempel booster dieselmotoren, når der er behov for ekstra effekt, eller hvis man af forskellige årsager periodevis ønsker at køre ren el-drift eller combi-mode. I nogle tilfælde opnås der betydelige brændstofbesparelser på over 50 procent. For eksempel kan et fremdrivningsanlæg med en dieselmotor på 500 kW øge sin effekt med op til 300 kW. Interessen gælder såvel nybygningsprojekter samt installation i eksisterende fartøjer, fortæller Claus Madsen.

Der har de seneste år været meget fokus på hybridløsninger, og nu begynder snakken at ende ud i reelle forespørgsler. Samlet set er installationsomkostningerne selvfølgelig højere, men positiveffekten på både miljø og skibeejernes ønske om grønnere profil vægtes højere. Dette er yderligere hjulpet på vej politisk, idet man i enkelte markeder - for eksempel Norge - tilbyder anseelige tilskudsordninger til omstilling og installation af "grønnere" løsninger.

- Det glæder os, at markedet begynder at se andre veje end de traditionelle gearkasser til dieselmotorer. Vi har en komplet ny Mekanord-gearserie for hybriddrift på trapperne klar til introduktion, og vi forventer, at 2021 bliver gennembruddet for vores hybridgear, oplyser Claus Madsen.

ME Production leverer naturligvis skræddersyede hybridgear-løsninger, hvor et tæt samarbejde med kunden sikrer, at kunderne får den bedst egnede løsning med hensyn til design og driftsmønster. Produktlinjen omfatter gearkasser i mange varianter og med en ydelsesvariation fra 150 kW til 8.000 kW.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...