Gå til hoved-indhold
18. juli 2022 - kl. 13.07

Ikke bare tåkrummende, men direkte ufatteligt

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Per Larsen (C): - Spørgsmålet er, hvad det efterhånden er for et styre, vi har i gamle Danmark?
Af: DEBAT-INDLÆG

Folketingsmedlem Per Larsen (C), der fremover stiller op i Frederikshavn-kredsen, har skrevet dette indlæg: At departementschef i statsministeriet, Barbara Bertelsen, ikke har trukket sig af egen drift er ikke bare tåkrummende, men direkte ufatteligt.

Minkkommissionen retter ellers voldsom kritik af juristen BB, der som landets øverste embedsmand overtog minksagen fra Fødevareministeren og, ifølge Kommissionen, burde have spurgt ind til lovligheden af den ulovlige og stærkt forcerede beslutning.

Kommissionen kommer frem til, at der er grundlag for at drage BB til ansvar. Juraprofessor Sten Bønsing, Aalborg Universitet, finder det i JP usædvanligt, at ingen af sagens embedsmænd er hjemsendt.

Nu viser det sig så, at BB er hamrende inhabil i ansættelse af den næst øverste chef i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som netop skal rådgive regeringen om, hvad der skal ske med de 10 øverste embedsmænd, som Minkkommissionen mener kan drages til ansvar.

Juraprofessor Frederik Waage, Syddansk Universitet, siger til Berlingske: "Den proces kan hun ( BB ) ikke deltage i, begrundet i forvaltningslovens regler om inhabilitet".

Men lur mig, om ikke Statsminister Mette Frederiksen holder hånden over Bertelsen, som så får indflydelse på hvem der skal ansættes.

Spørgsmålet er, hvad det efterhånden er for et styre, vi har i gamle Danmark?

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...