Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.03.2021 | Af: Michael Frederiksen

Ishuse åbnede i dag - flere nyheder i år

Ishusene ved Møllehuset og Palmestranden i Frederikshavn åbnede lørdag formiddag på utallige opfordringer. Særligt i Møllehuset bliver det et spændende år med 75 års jubilæum.

 

- Vi har åbnet en uge tidligere, end vi plejer at gøre. Vejret har generelt været fint i marts, og mange har spurgt, om vi ikke snart åbnede, så det gjorde vi selvfølgelig, smiler Elvin Frandsen.

Han er indehaver af de to populære ishuse ved Møllehuset og Palmestranden, hvor kunderne år efter år er spændte på, om der er nyheder på programmet. Det er der i år.

Ved Møllehuset kan man købe en Bubble Waffle med kakaosmag. Hvad det er for en størrelse, kan du se og høre mere om i videoen.

- Vi har selvfølgelig også nogle nyheder på isvarianterne, og i år får vi også flere valgmuligheder, når det gælder drys. Det er blevet populært. Mangle vælger også at få drys på deres gammeldags isvaffel, så vi har hele 12 forskellige slags drys, oplyser Elvin Frandsen.

Corona-restriktioner betyder, at borde og bænke indtil videre er afspærret. Kunderne må nemlig ikke spise deres is ved ishusene. Der sælges kun Take Away. COVID-19 betyder også, at Elvin Frandsen endnu ikke har besluttet, hvordan 75 års jubilæet ved Møllehuset skal fejres.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close