Gå til hoved-indhold
10. oktober 2021 - kl. 13.10

Jeg er faktisk stor fan af visionen for folkeskolen

  • 1 af 2
    FOTO: Presse
  • 2 af 2
Af: DEBAT-INDLÆG

Byrådsmedlem og -kandidat Lars Oldager (S) har skrevet dette indlæg: Man kan læse i et indlæg på flere netaviser, at nogen mener, at visionen for fremtidens folkeskole er tom. Jeg er ganske enkelt ikke enig. Faktisk er jeg stor fan af visionen for folkeskolen i Frederikshavn Kommune.

Visionen er udarbejdet igennem fire dialogmøder, hvor både elever, forældre, lærere, skoleledelse, fagfolk og politikere var repræsenteret. Visionen har være rundsendt til alle og passet til, så alle skoleafdelinger har kunnet se dem selv arbejde i visionen. Visionen er ikke et politisk detailstyringsprojekt, tværtimod det modsatte.

Visionen er netop et overliggende redskab, hvori det har været hensigten at danne ramme for det senere arbejde i hver skoleafdeling. Det har hele tiden været for øje, at visionen skulle udleves lokalt i hver enkelt skoleafdeling for på den måde at give bedst muligt resultat for hver enkelt elev.

Der er i næste års budget afsat midler til, at hver skoleafdeling grundigt kan arbejde med at forbedre trivsel, fællesskabet og læring for den enkelte elev. Det er jeg fan af! Det vil jeg ikke tale ned, men derimod tale op. Visionen er en del af den vej, jeg gerne vil gå, jeg har et klart mål om, at hver enkelt skoleafdeling skal være så lokalt forankret som muligt. Hver skoleafdeling skal være så selvstændig som muligt.

I vores kommune er der fire distrikter og 15 skoleafdelinger. Der er små skoler og store skoler, der er byskole og landsbyskoler. De kan alle sammen noget forskelligt, det skal vi værne om.

Det er netop de kræfter, visionen lægger op til, at der skal i spil, så vi med det overordnede mål om trivsel, fællesskab og læring for hver enkelt elev, kommer til at skabe den bedste folkeskole, vi kan i vores dejlige kommune.

Sammenholdt med jeg ønsker, at vi i hele kommunen skal arbejde henimod en væsentligt bedre minimumsnormering på dagtilbudsområdet, mener jeg, at visionen er et klart udtryk for, at vi i kommunen de næste fire år prioriterer et bedre børneliv.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...