Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.01.2021 | Af: Michael Frederiksen

Jerup Borgerforening: Vores by udvikler sig

Jerup Strand for bivuakker som disse til foråret.
Jerup Borgerforening var udfordret i 2020, fordi næsten alle arrangementer blev aflyst. Humøret er dog højt i bestyrelsen, som har blod på tanden og er klar med flere initiativer.

 

- Først og fremmest glæder vi os over, at husene bliver solgt herude, og der kommer mange nye familier ind. Det er dejligt, siger Dorte Carlsen fra Jerup Borgerforening.

Hun mener, at interessen for at købe huse i Jerup viser, at Jerup ikke bare er en gennemkørselsby mellem Frederikshavn og Skagen med en rundkørsel.

- Vi har masser og byde på, og det havde vi også i 2020 trods COVID-19, siger Dorte Carlsen.

Jerups børn har været i fokus, og de har været på jagt efter påskeharer i foråret, mens de senere på året fandt julemandens sæk fuld af lækkerier.

Byen har desuden fået 63.000 kroner i støtte af Distriktsudvalget i Frederikshavn Kommune til en videreførelse af byens legeplads. Her kommer der en traktor, et vippedyr og en kravletunnel. Derudover har borgerforeningen indkøbt 200 legesager til sandet.

- Vi håber på bedre tider i 2021 og er allerede begyndt at søge om nye tiltag til byen, fortæller Dorte Carlsen.

Hun har senest fået den glædelige meddelelse fra Frederikshavn Kommune, at der er udvikling på vej på Jerup Strand.

I løbet af foråret bliver en af de gamle bivuakker taget ned, og den erstattes af en ny i stil med den på billedet.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close