Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.02.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

JN Computer fusionerer med HJ Kontorcenter

Jens Nørgaard glæder sig til at kunne bruge al sin energi på erhvervskunderne.
Efter 10 år som selvstændig søger Jens Nørgaard, indehaver af JN Computer i gågaden i Frederikshavn, nye udfordringer. Med et ønske om større fokus på IT-support til erhvervslivet i Nordjylland flytter JN Computer ind i HJ Kontorcenters lokaler på Virksomhedsvej.

 

- Fusionen er en naturlig overgang efter flere års godt samarbejde med at servicere fælles kunder, forklarer daglig leder Michael Jørgensen, H.J. Kontorcenter.

Jens Nørgaard har længe ønsket at lægge flere kræfter i support til virksomhederne og færre kræfter i butikken. Da tiden nu var moden, og butikken i den nordlige ende af gågaden kunne afvikles nænsomt, var valget ikke svært.

Flytningen vil være tilendebragt 1. april 2020, og butikken i Danmarksgade vil i den forbindelse have sidste åbningsdag 27. marts, eventuelt tidligere. JN Computer holder udsalg i februar og marts.

Reklamationer og garantisager kan fra 1. april indleveres i HJ Kontorcenters butikslokaler.

- For alle nuværende erhvervskunder vil der ikke være nogen forandring i den daglige arbejdsgang. Jens Nørgaard tager sin trofaste medarbejder Mikkel Rasmussen med, så Mikkel sidder stadig klar ved telefonen, og IT-afdelingen får sit eget kontor og værksted i HJ Kontorcenters lokaler på Virksomhedsvej 2 i Frederikshavn, oplyser Michael Jørgensen.

Jens Nørgaard og Mikkel Rasmussen begynder i HJ Kontorcenter 1 april - med samme telefonnumre.

- Jeg benytter lejligheden til at sige tak til alle de dejlige privatkunder, som har støttet butikken siden åbningen i 2010. Samtidig glæder jeg mig nu til at kunne bruge al min energi på erhvervskunderne, og vi glæder os til de mange nye kunder, der venter i fremtiden, udtaler Jens Nørgaard.

Aftalen betyder, at HJ Kontorcenter får endnu flere strenge at spille på.

- Vi har de seneste måneder introduceret nyheden "alt i reklameartikler", hvor vi blandt andet laver bannere, beachflag, roll-up, plakater, visitkort og skilte. Nu udvider vi med egen IT-afdeling til glæde for vores mange nuværende og kommende kunder, siger Michael Jørgensen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close