Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.11.2021 | Af: Michael Frederiksen

Kanal Frederikshavn præsenterer exit poll

Kanal Frederikshavn præsenterer som noget nyt en exit poll, når vi går i luften i aften kl. 20.00 med vores valgudsendelse fra Arena Nord.


 

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med eleverne fra 2.a på Frederikshavn Handelsgymnasium, som vi i formiddag havde placeret på seks forskellige valgsteder.

"Hvilker parti har du stemt på?", spurgte eleverne, da vælgerne kom ud fra de seks valgsteder.

769 vælgere svarede på spørgsmålet. Der er selvfølgelig en masse forbehold, for vi har "kun" været på seks ud af 22 valgsteder, og betyder naturligvis også noget, at vi stillede spørgsmålet mellem kl. 8.00 og 10.00.

Antallet af deltagere i denne exit poll er til gengæld relativt højt, og uden at afsløre for meget er der interessante ting i undersøgelsen, som vi glæder os til at offentliggøre efter kl. 20.00.

Kanal Frederikshavn sender live fra kl. 20.00 til midnat, og vores valgekspert, Anders Broholm, udregner en mandatfordeling på baggrund af den exit poll, som eleverne i 2.a har lavet.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close