Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.06.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Klubaften i FfI med 200 deltagere og overraskelse

Michael Jørgensen (i midten) flankeret af formand Anders Brandt Sørensen, FfI Fodbold, og direktør Morten Kock, Spar Nord.
FfI Fodbold afviklede endnu en klubaften med spisning og kåring af Månedens Spiller i de forskellige årgange. 200 deltog i spisningen, hvor Spar Nord dukkede op med en overraskelse.

 

Sportschef John Nygaard bød velkommen til forårssæsonens sidste klubaften. Der er allerede planlagt to i efteråret. Han takkede for det flotte fremmøde og udtrykte samtidig stor tilfredshed med det engagement, der udfoldes i både ungdoms- og seniorafdelingerne, såvel på pige- som drengesiden.

Damesenior er allerede rykket op i Jyllandsserien. JS1 på herresiden kæmper for at undgå nedrykning. I ungdomsrækkerne går det fint. Og der er stor tilgang specielt i de små rækker.

Alle spillere, trænere og ledere fik herefter serveret den hjemmelavede mad, som "huskokkene" Karin og Ib igen havde fremtryllet. Menuen var populær, nemlig pasta og kødsovs og grøn salat med is til dessert.

Da alle var mætte, var det tid til udnævnelse af Månedens Ungdomstræner, og valget faldt på Sara Waskowska, som er træner for de mindste årgange.

Formand Anders Brandt Sørensen takkede Sara Waskowska for sit store engagement og fantastiske måde, hun tackler klubbens yngste piger og drenge i mikroafdelingen på. Hun blev meget overrasket, da hun blev kaldt frem, men også glad for opmærksomheden. Og hun fik en fortjent hyldest.

Aftenens overraskelse var, da Ditte Bang Frandsen og Morten Koch fra Spar Nord Bank dukkede op. De havde en overraskelse med i baglommen. De ville gerne påskønne en person i ungdomsafdelingen, som gør noget ganske særligt for FfI Fodbold. Personen blev benævnt som fantastisk behagelig og utrolig engageret. Altid klar, når FfI har en opgave, som skal løses.

I det hele taget en af klubbens helt store ildsjæle. Han er netop udnævnt til træner for U10-drengene. Direktør Morten Koch afslørede herefter, at valget var faldet på licenstræner Michael Jørgensen. Han fik overrakt et gavebevis på 2.500 kroner fra Spar Nord og fik en stor fortjent hyldest.

Herefter var tiden kommet til udnævnelse af Månedens Spiller, som er aftenens store højdepunkt:

Afdeling - Månedens spiller - Træner/leder:
U13/14 piger - Cajsa Kirkelund Bæk - Ronni Jensen/Lars Jespersen

U13 drenge - Karl Olsson - Christian Kærsgaard

U15 drenge - Lucas Olesen - Casper Larsen

U17 drenge - Sebastian Venø - Tommy Lund Christensen

U19 drenge - Christoffer Hollensberg - Tommy Lund Christensen

Serie 1 kvinder - Anne Mølholt Jensen - Peter Jørgensen

Jyllandsserien 1 herrer - Frederik Guldager - Peter Enevoldsen/Michael Jakobsen

Serie 3.1 herrer - Christian Jørgensen - Dan Strauss

Serie 3.2 herrer - Daniel Stenbæk - Christian Aabech

Serie 5 herrer - Mickey Høeg - Peter Vestmark/Allan Jensen

Special Olympics - Matt Hansen - Lone Risom/Allan Sørensen

Månedens Spiller fik en velfortjent hyldest af sine kammerater og af træneren overrakt en Diadora T-shirt påtrykt den flotte titel MÅNEDENS SPILLER, og spilleren fik samtidig rosende ord af træneren.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Orla Thomsen

FOTO: Martin Pedersen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close