Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.02.2020 | Af: Betina Munk

Københavnerens glutenfri tarteletter smagte dejligt

Betina Munk fra Jerup blogger på Kanal Frederikshavn. Hun udgav sidste år bogen "Glutenfri livsstil" og er i gang med at skrive endnu en bog. Hun har cøliaki og lever en glutenfri tilværelse. Hun er netop begyndt at arbejde på Café Victory i Frederikshavn.

 

Med seks dages varsel meldte jeg ud, at der igen var glutenfri fællesspisning tirsdag 11. februar. Denne gang på Café Victory i den nordlige del af gågaden i Frederikshavn, hvor jeg lige er begyndt at arbejde.

Jeg krydsede fingre og håbede på, at der ville komme mindst 20 tilmeldte. Det endte med 42 tilmeldte, og jeg måtte bage glutenfri tarteletter til den helt store guldmedalje.

Humøret var højt, da gæsterne dukkede op, og jeg bød velkommen og sagde, at jeg var lidt nervøs.

Jeg - en blond københavner- skulle servere tarteletter for 42 nordjyder og bestå "eksamen". Heldigvis var alle glade og tilfredse.

Nogle enkelte deltog helt enkelt bare fordi, de elsker tarteletter, og de sagde, at mine tarteletter var bedre end normalt.

YES, hurra, det er præcis dét, jeg vil høre.

Aftenen var som altid hyggelig. Der blev snakket på kryds og tværs, for selv om alle gæster er forskellige, så er der mindst én fællesnævner. Glutenfri, madelsker eller begge dele.

Der er stor interesse for, at disse arrangementer fortsætter, så nu har vi lavet en plan og glæder os til at byde velkommen igen. Næste gang onsdag 11 marts til hotdogs.

I uge 8 bager jeg fastelavnsboller, brød og boller og tager imod forudbestillinger. Vi bager også til fryseren, så kom endelig forbi Café Victory og køb glutenfrit.

Der var også lavet tarteletter to go, som enkelte nød godt af.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close
privatehd.org