Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.04.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Kom på AaB Fodboldskole i Bangsbo Freja i uge 26

I sommerferien kan unge fodboldspillere fra U/7 til U/15 komme på AaB Fodboldskole i Bangsbo Freja.

 

Når årets sommerferie rammer landet, er det igen tid til at snøre fodboldstøvlerne, for i år er det atter muligt at komme på AaB Fodboldskole.

Drenge og piger fra U/7 til U/15 kan uanset niveau, klub og erfaring deltage i AaB Fodboldskole.

I uge 26 er der AaB Fodboldskole i partnerklubben Bangsbo Freja.

- De erfaringer, vi fik med AaBs Fodboldskole sidste år, var særdeles positive. Vi så en fodboldskole med kompetente, veluddannede trænere fra AaB's egne ungdomsrækker, der fokuserede på lige dele fodboldmæssig udvikling, sociale kompetencer og leg – det var en herlig uge, udtaler Bangsbo Frejas formand, Jan Nymark.

Bangsbo Freja og AaB har igennem mange år haft gode samarbejdsrelationer, og Bangsbo Freja er også klubben, hvor de to nuværende superligaspillere Moses Opondo (OB) og Magnus Christensen (AaB) trådte deres første fodboldstøvler til.

Når man deltager i AaB Fodboldskole, får man en uge i fodboldens tegn. Og uanset om man er nybegynder, blandt de bedste eller et sted derimellem, så vil man blive mødt med udfordrende og sjove øvelser, der passer til ens individuelle niveau.

På AaB Fodboldskole får du:
30 timers sjov og lærerig træning
Tøjpakke
Fodbold
Sportstaske
Drikkedunk
Billetter til en 3F Superligakamp
Digitalt holdbillede
Diplom
Evaluering fra træneren

Prisen for at deltage er 1.195 kr. Derudover er der mulighed for at tilkøbe frokost hver dag for kun 150 kr.

Læs mere og tilmeld dig AaB Fodboldskole her: billet.aabsport.dk

 

BillederTilføj billede


FOTO: AaB

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close