Gå til hoved-indhold
15. september 2021 - kl. 20.09

Konservative kandidater besøgte Skagen Havn

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
Af: Kanal Frederikshavn

Per Larsen, folketings- og regionsrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti, har sammen med tre af partiets kandidater til Frederikshavn Byråd, John Lamp Henriksen, Anette Schou og Thomas Jensen, besøgt Skagen Havn for at få indsigt i havnens nuværende status og strategi for fremtiden.

Havnedirektør Willy B. Hansen præsenterede tredje etape af udvidelsen, som blandt andet omfatter 190.000 nye kvadratmeter areal og en kilometer ny kajplads samt nye lystfiskepladser til borgerne.

Endvidere fortalte Willy B. Hansen om den grønne omstilling, som havnen løbende arbejder med, herunder reduktion af forbrug af vand og el, genanvendelse af trawl samt planer for fremtiden.

Skagen Havn kan allerede i dag i et vist omfang tilbyde landstrøm til skibe i havnen, men havnen ønsker at få udbygget sit landstrømsanlæg. Der arbejdes også med på sigt at få fiskeindustriens spildevand konverteret til biogas.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...