Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.10.2021 | Af: Peter Marquard

Kop & Kandes fødselsdag fejres med Oktoberfest

I disse dage er det et år siden, at en af Frederikshavns markante forretninger i midtbyen skiftede ejer, da Jeppe Tolstrup overtog Kop & Kande. Fødselsdagen fejres med oktoberfest, hvor kunderne forkæles med gode tilbud.

 

- Vi er kommet godt i mål i det første år, og det er gået, som jeg havde håbet. Det var en tung arv at løfte efter de tidligere ejere, og jeg er gået til opgaven med en vis ærefrygt. Selvom der har været nogle bump på vejen, kan jeg takke mit dygtige personale og nogle dejlige kunder for, at starten har været god, fortæller Jeppe Tolstrup.

Som nybagt butiksejer med COVID-19 som modspiller har det givet nogle udfordringer, men Jeppe Tolstrup synes, at hverdagen er ved at indfinde sig.

- Som ny ejer er det vigtigt at blive tømret godt sammen med sit personale, og der har COVID-19 givet nogle forstyrrelser. Men vi er kommet godt afsted sammen, og byen har været gode til at bakke os op og handle lokalt, hvilket jeg sætter stor pris på, siger Jeppe Tolstrup.

Kop & Kande er netop nu ved at lægge sidste hånd på udvidelsen af senge- og badeafdelingen, som er blevet opgraderet med nyt inventar og flere produkter.

- Så er vi klar til nogle forhåbentlig travle måneder. Jeg kan kun opfordre kunderne til at købe julegaverne tidligt i år, da vi ligesom mange andre brancher har problemer med vareleverancerne indenfor nogle varegrupper. Men vi har købt godt ind til lageret og ser frem til at servicere vores kunder, understreger Jeppe Tolstrup.

Men først skal oktoberfesten i Kop & Kande holdes. Tilbudsavisen er landet i postkassen, ligesom man kan se tilbuddene på butikkens Facebook-side.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close