Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.10.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Kristoffer Østergaard ny formand for SUP Sæby

SUP Sæbys bestyrelse består nu af Kristoffer Østergaard, Peter Christensen, Henrik Bertelsen, Hasse R. Christensen og Ulrich P. Madsen (sidstnævnte mangler på billedet).
Der skete store udskiftninger i bestyrelsen, da SUP Sæby afviklede sin generalforsamling.

 

Kasserer Hasse R. Christensen åbnede generalforsamlingen med at byde velkommen til de fremmødte og gennemgik derefter aftenens dagsorden.

Normalt er det formanden, der byder velkommen, men han havde ikke mulighed for at deltage grundet arbejde.

Der var en god stemning i lokalet, og med positive regnskaber for både 2019 og 2020 samt et gennemarbejdet budget for det kommende år, var optimismen nem at spore.

Til bestyrelsen blev valgt: Hasse R. Christensen, Kristoffer Østergaard, Peter Christensen, Ulrich P. Madsen og Henrik Bertelsen.

Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Kristoffer Østergaard som formand, Peter Christensen som næstformand, Hasse R. Christensen som kasserer, Ulrich P. Madsen som sekretær og Henrik Bertelsen som bestyrelsesmedlem.

Den nye bestyrelse takker den afgående formand Mick Anderson for hans indsats og ønsker ham held og lykke med nye eventyr. Sara Anderson og Maria Bergström takkes ligeledes for deres store engagement i bestyrelsen.

Den nye bestyrelse vil blandt andet i samarbejde med Friluftsrådet arbejde aktivt på at få flere unge mennesker på vandet, og derved blive dus med det våde element.

- Vi er et land med næsten 9.000 kilometer kyststrækning, og vi vil gerne gøre vores til, at unge mennesker lærer at færdes trygt og sikkert på og ved vandet, udtaler Kristoffer Østergaard.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close