Gå til hoved-indhold
22. august 2021 - kl. 00.08

Kroatisk ligaspiller ungdomstræner i FBK

  • 1 af 10
    FOTO: FBK
  • 2 af 10
    FOTO: FBK
  • 3 af 10
    FOTO: FBK
  • 4 af 10
    FOTO: FBK
  • 5 af 10
    FOTO: FBK
  • 6 af 10
    FOTO: FBK
  • 7 af 10
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 8 af 10
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 9 af 10
    Zvonimir Durkinjak træner de fleste ungdomshold i FBK i denne sæson.
  • 10 af 10
    Zvonimir Durkinjak træner de fleste ungdomshold i FBK i denne sæson.
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Badminton Klub (FBK) er klar til ny sæson med flere spændende nyheder. Især bliver det interessant at se ligaspilleren Zvonimir Durkinjak fra Vendsyssel Elite Badminton i rollen som ungdomstræner i FBK.

- Zvonimir har spillet i VEB i 11 sæsoner, og vi håber, at han vil kunne bidrage med nye træningsmetoder og være en god sparringspartner for spillerne. Samtidig er det lykkedes at fastholde en stor del af trænerne fra sidste sæson, som sammen med Zvonimir kommer til at udgøre et stærkt team, håber bestyrelsesmedlem Mikal Nielsen.

Zvonimir Durkinjak, som skal træne de fleste ungdomshold, er i august flyttet fra Kroatien til Skagen. Han er stadig aktiv på VEB's ligahold, som indleder sæsonen med en hjemmekamp på tirsdag 24. august i Arena Nord.

FBK havde nethejsning i denne uge, og klubben er klar til en sæson med fuld fart på i "Danmarks bedste badmintonhal". Nethejsningen foregik i Badmintonhallen i Arena Nord, hvor mange var mødt op til et par timers hygge og badminton.

- Det er bestyrelsens ambition, at aktiviteterne i klubben skal have et boost efter en lang periode, hvor badminton har været påvirket af corona-situationen, siger Mikal Nielsen.

Flere hold – flere muligheder for den enkelte
Der er i år oprettet flere hold, som giver større muligheder for, at spillerne kan tilrettelægge træningen efter den enkeltes ønsker og ambitioner.

- Der er plads til spilleren, som ønsker at træne en enkelt gang ugentligt med fokus på motion og det sociale, men der er også bedre muligheder for den ambitiøse spiller, som ønsker at være i hallen næsten hver dag, oplyser Mikal Nielsen.

Velkommen til nye spillere

Tiltrækning af nye spillere er et fokuspunkt i den kommende sæson. I samarbejde med DGI holdes blandt andet en række aktiviteter rettet mod folkeskoleklasser. Der vil også være et særligt fokus på, at nye spillere får en god modtagelse i klubben. Der vil desuden være mulighed for, at ungdomsspillerne kan invitere deres kammerater med til ugentlige åben hal arrangementer.

Flere aktiviteter i klubben
- Det er bestyrelsens ambition, at der skrues op for både sociale og sportslige aktiviteter i klubben. Ungdomsudvalget har allerede flere planlagte arrangementer. Klubben holder to turneringer i Arena Nord, og der planlægges fælles turneringsdeltagelse, siger Mikael Nielsen.

Vi vil så gerne have flere unge mennesker i hallen
Hvis man har lyst til at prøve kræfter med badminton, så mød op til basistræning (10-16 år) eller tag en af dine forældre med til Miniton (5-10 år).

Du kan få mere information på www.fbk-frederikshavn.dkFacebook eller ved kontakt til Lotte Vestergaard på 40 63 10 11. Alle ungdomsspillerne får ved betaling af kontingent en trøje med logo.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...