Gå til hoved-indhold
12. september 2021 - kl. 00.09

Kulturdag satte rekord i nye og større rammer

  • 1 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 8
    FOTO: Privat
  • 3 af 8
    FOTO: Privat
  • 4 af 8
    FOTO: Privat
  • 5 af 8
    FOTO: Privat
  • 6 af 8
    FOTO: Privat
  • 7 af 8
    FOTO: Privat
  • 8 af 8
    En børnegruppe fra Burma, som spillede ukulele, høstede dagens største bifald.
Af: Kanal Frederikshavn

Efter fem år i Maskinhallen rykkede kulturdagen Hele Verden i Frederikshavn lørdag til Hånbækskolen, og udgave nummer seks blev et rekord-arrangement.

14 lande var repræsenteret ved boderne, og en lang række lokale foreninger stillede op. Det var det hidtil største arrangement for Hele Verden i Frederikshavn.

Kalorier i maven
Flytningen gik ikke ud over interessen. Som tidligere år deltog cirka 1000 mennesker i Hele Verden i Frederikshavn Kommune, og de fleste gik derfra med lidt for mange kalorier i maven.

Der var smagsprøver fra Rumænien, Grønland, Burma, Venezuela, Colombia, Afghanistan, Rusland, Thailand, Kurdistan, Syrien, Færøerne, Polen, Spanien, Eritrea og Danmark – og meget af det var kager og søde sager.

Også mange af de lokale foreninger havde lidt godt med til ganen.

Burmesiske børn med ukulele
På scenen var der travlt hele dagen med dans, sang og musik. En børnegruppe fra Burma, som spillede ukulele, høstede dagens største bifald, men også den lokale kpop dansegruppe North Exit fik aulaen i Hånbækskolen til at gynge.

Smilet kan alle forstå
Borgmester Birgit S. Hansen åbnede arrangementet og sagde blandt andet, at smilet er det sprog, vi alle forstår. Smilene kom frem mange gange i løbet af dagen, og de blev siddende hos Anders Andersen, der er leder af kommunens integrations- og projektafdelingen og ansvarlig for Hele Verden i Frederikshavn Kommune.

- Vi har været spændte, fordi vi besluttede at flytte ud på Hånbækskolen, men det gik over al forventning. Vi har haft lige så mange besøgende og deltagere som tidligere, og det har ikke været så trangt som tidligere år, konstaterer Anders Andersen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...