Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.11.2021 | Af: Michael Frederiksen

Kurt Kirkedal ønsker at arbejde med kultur/fritid

Kurt Kirkedal Jensen, tidligere borgmester i Skagen Kommune, ligner en kommende næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune.

 

Skagboen har været væk fra den politiske scene siden kommunesammenlægningen i 2007, men nu er han tilbage.

- Jeg vil meget gerne arbejde med kultur- og fritidsområdet. Først og fremmest er der en række opgaver, der skal løses. Men der er også det område, som binder os sammen som kommune og mennesker, siger Kurt Kirkedal Jensen til Kanal Frederikshavn.

Han sad i byrådet i Skagen fra 1986 til 2007 og var borgmester i to perioder fra 1994 til 2002. Han har dog aldrig arbejdet med netop kultur- og fritidsområdet.

Socialdemokratiet forsvarede sine 18 mandater i Frederikshavn Byråd.

- Helt ærligt, det havde jeg ikke forestillet mig. Jeg havde regnet med, at vi gik to tilbage eller i bedste fald kun et. Det er godt gået, at vi bevarer 18. Det siger, at vælgerne bakker op om den linje og politik, der er kørt. Vælgerne ved, hvad de gør, og de har sagt: "Vi vil have mere af det samme", udtaler Kurt Kirkedal.

Han er heller ikke bleg for at uddele roser til borgmester Birgit S. Hansen.

- Vi har en borgmester, som viser, at samarbejde er vejen frem. Det var også sådan, jeg arbejdede som borgmester, det er også sådan, at Birgit arbejder, og det også sådan, man skal arbejde. Nu er valgkampen overstået. Nu skal vi i arbejdstøjet, og det glæder jeg mig til, fastslår Kurt Kirkedal.

Socialdemokratiet har møde i aften, hvor det forventes, at de 18 byrådsmedlemmer fordeler posterne imellem sig.

Peter Laigaard (C) skal været ny formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og meget tyder altså på, at Kurt Kirkedal bliver næstformand i dette udvalg.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close