Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.07.2022 | Af: Michael Frederiksen

Kvinde sigtet for hærværk mod flere biler i Skagen

En 35-årig kvinde fra Brønderslev er sigtet for hærværk mod flere biler i aftes i Skagen.

 

Politiet modtog kl. 22.45 en anmeldelse om, at der blev begået hærværk mod biler på Kappelborgvej midt i Skagen.

Nordjyllands Politi har i uge 29 ekstra personale i Skagen og derfor lykkedes det allerede kl. 22.57 at anholde den 35-årige kvinde.

Hun er sigtet for at have ridset flere biler, ligesom hun også har ødelagt blandt andet en vinduesvisker.

Undervejs til detentionen fremsatte hun verbale trusler mod politiet, og hun talte også fornærmende. Begge dele er hun nu sigtet for.

Politiets døgnrapport viser tydeligt, at det ikke var en helt almindelig tirsdag i Skagen. Der blev noteret flere anmeldelser i kategorierne færdsel, høj musik og gadeuorden. En enkelt blev sigtet efter lidt tumult.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close